Ægtepar skal betale skat af sort udlejning

Gennem flere år udlejede et ægtepar tre sommerhuse uden at opgive indtægterne til Skat.

Et ægtepar fra Thisted, der gennem flere år lejede sommerhuse ud sort, kommer nu til at betale skat af indtægterne.

Det har Vestre Landsret endeligt afgjort, på trods af, at anklagemyndigheden tidligere har opgivet at få dem dømt i en egentlig straffesag.

Men det faktum er ikke nogen hindring for, at Skat kan kræve parrets selvangivelser ændret for de pågældende år, mener landsretten, og det betyder, at de med års forsinkelse skal betale skat af en samlet indtægt på 293.000 kroner.

Parret ejer to sommerhuse i Vorupør og et i Klitmøller, som de lejede ud privat.

I 2001 iværksatte Skat i Thisted en decideret overvågning af sommerhusene og noterede alle de biler, der holdt udenfor husene. Langt hovedparten af bilerne var tyske, og afhøringer af nogle af lejerne viste, at de betalte for at leje husene.

Skat sammenholdt herefter de indtægter, som parret havde opgivet med det, man kunne regne sig frem til gennem observationerne, ligesom man regnede på el-forbruget.

Man fandt frem til, at de indtægter, som ægteparret havde opgivet, ikke stemte overens med de faktiske forhold.

Skat indgav politianmeldelse for groft skattesvig, men anklagemyndigheden opgav at føre sagen, da man fandt beviserne for tynde. Men det stoppede ikke Skat, der skønsmæssigt hævede parrets skattepligtige indkomst for 1997-2001.

Vestre Landsret er enig med Skat i, at ægteparret har udeladt indtægter fra udlejningsvirksomheden, og da de ikke selv har fremlagt dokumentation, skal de bevise, at Skats beregninger er urimelige.

Og det bevis har de ikke løftet, vurderer landsretten. Ud over skatteværdien af de knap 300.000 kroner skal parret udrede sagens omkostninger for statskassen med 30.000 kroner.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.