10.000 sms'er fra voldelig kæreste

Kæresteforhold kørte af sporet, og nu er manden tiltalt for 20 grove lovovertrædelser.

Artiklens øverste billede

Det var hedt, da en mand i begyndelsen af 30'erne fra Helsingør sidste sommer via internettet mødte en 10 år yngre kvinde fra Storkøbenhavn.

Undervejs i det to måneder lange kæresteforhold sendte manden omkring 10.000 sms'er til kvinden - i gennemsnit 166 beskeder om dagen. Men forholdet kørte skævt, og i denne uge og tre uger frem sidder manden i byretten i Helsingør tiltalt for en stribe grove overgreb på den dengang 21-årige kvinde.

Det skriver Helsingør Dagblad, der også oplyser, at anklageskriftet tæller ikke færre end 20 tiltalepunkter.

Tiltalt for sex-slaveri

Manden er blandt andet tiltalt for voldtægt, vold og ulovlig tvang mod sin kæreste, som ifølge anklagemyndigheden skulle have fundet sted under en døgnlang indespærring af kæresten i august 2011.

Her skulle den 32-årige mand have holdt kæresten som regulær sexslave i sin lejlighed, og Helsingør Dagblad skriver, at manden er tiltalt for at have voldtaget kvinden flere gange - også analt - samt tiltvunget sig oralsex.

Han er også anklaget for at have slået kvinden samt truet hende med en kniv mod halsen under den forudgående biltur hjem til mandens lejlighed.

Anklaget afviser sex-anklager

Den veltalende 32-årige mand, der har to børn, har i retten afvist anklagerne om sex-overgrebet og givet en helt anden version af forløbet i lejligheden.

Han hævdede, at kæresten - i dag ekskæresten - havde været med på de seksuelle udfoldelser i lejligheden, og at han ikke havde spærret hende inde.

De havde rent faktisk været sammen på en nærliggende tank midt om natten for at købe sandwiches og sodavand, inden de slentrede tilbage til lejligheden igen, forklarede han ifølge Helsingør Dagblad.

Tiltalt: Hun var til "grov sex"

Han karakteriserede samtidig sin ekskæreste som en kvinde med en svaghed for "bad boys", og at hun var til "grov sex". I hans version var kvinden under køreturen til lejligheden, hvor han skulle have slået hende og truet hende med kniv, gået amok i et umotiveret raseriudbrud.

Foruden anklagerne om overgebene på ekskæresten er manden tiltalt for overtrædelse af våbenloven og loven om dopingmidler samt en stribe tilfælde af bedrageri begået i 2009 og 2010, hvor han brugte kæresters navne til at købe stort ind på Ellos' hjemmeside og til at anskaffe sig mobiltelefoner og mobilabonnementer.

Manden har kun erkendt sig skyldig i bedragerierne. Ifølge Frederiksborg Amts Avis har den 32-årige under sin varetægtsfængsling været indlagt på Hillerød Hospital, hvor han angiveligt skulle havde indringet en bombetrussel mod hospitalet. Også den tiltale nægter han sig skyldig i.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.