Politiet efterlyser vidner til skyderi

Skyderi i Søborg tirsdag aften var næppe banderelateret. Politiet beder borgerne om hjælp.

Artiklens øverste billede
Skuddene blev affyret fra en blå Ford Mondeo. Foto: Thomas Borberg/ Polfoto

Københavns Vestegns Politi beder nu borgerne om hjælp i forbindelse med et skyderi tirsdag aften på Grønnemose Alle i Søborg ved København.

Tirsdag aften klokken 21.18 blev der affyret flere skud mod forruden på en VW Golf, hvor to mænd opholdt sig.

- Motivet for skyderiet er endnu ukendt, men de to forurettede har umiddelbart intet med bande- eller rockermiljøet at gøre, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.

Skud affyret fra blå Ford Mondeo

Politiet opfordrer nu borgere, som har overværet skudepisoden eller på anden måde ved noget om den, om at henvende sig.

Politiet hører også gerne fra borgere, som har observeret en blå Ford Mondeo med soltag i området.

Det var nemlig fra den blå Ford Mondeo, at skuddene blev affyret. Det skete, efter at Mondeoen havde påkørt Golfen.

Angreb på personer i Golf

Noget tyder på, at gerningsmændene gik målrettet efter Golfen. Ikke alene blev den påkørt, inden en gerningsmand rejste sig gennem Mondeoens soltag og affyrede to skud mod forruden på Golfen.

Mondeoen vendte også om, efter at der var blevet skudt første gang, og da den passerede Golfen, blev der atter skudt mod bilen.

Ingen af de to personer, som befandt sig i Golfen, blev dog ramt.

Henvendelser fra vidner har før hjulpet politiet i skudsager. For nylig kunne Københavns Politi skride til anholdelse efter et skyderi på Vodroffsvej på Frederiksberg.

I den sag var det ifølge politikommissær Steffen Th. Steffensen netop hjælpen fra øjenvidner, som kunne føre politiet på sporet af en mistænkt i sagen.

LÆS OGSÅ: To mænd påkørt og beskudt i Gladsaxe

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.