Anklager: Forretningsmand dræbt med revolver

Fup med skilsmissepapirer indgår i sag mod to mænd, der anklages for at have dræbt 40-årig i Karresbæksminde.

Med flere revolverskud blev en svindeldømt forretningsmand i november 2010 dræbt i eller udenfor en feriehytte i Karresbæksminde ved Næstved. Det hævder anklagemyndigheden i sagen mod to mænd, der er tiltalt for at have begået drabet.

Liget af Henrik Haugberg Madsen er aldrig fundet, men alligevel beskrives forbrydelsen i det anklageskrift, som netop er frigivet.

Her står, at Madsen også blev stukket og slået med spidse eller stumpe redskaber.

Hvordan man er nået til den konklusion uden at have fundet et lig, vil anklagemyndighedenikke oplyse.

Nægter skyld

De to tiltalte nægter sig skyldige, og de har siddet varetægtsfængslet siden juni.

Den ene af mændene var registreret partner med Madsen, der blev 40 år.

I december 2010 fik parret bevilget skilsmisse, men det skyldtes et fupnummer fra den tiltalte mands side, hævder statsadvokaten.

Blot syv dage efter det påståede drab dukkede han op hos Statsforvaltningen i København med et papir, som var forsynet med Henrik Haugberg Madsens underskrift.

Ud over lovens kant

Dermed begik han dokumentfalsk, hævdes det.

Den afdøde var involveret i flere slags forretninger, men en del af dem var langt ud over lovens kant.

For eksempel blev han i august sidste år - selv om politiet altså mente, at han var død - af Østre Landsret idømt fængsel i tre år.

Den økonomiske kriminalitet blev i øvrigt begået sammen med den nu tiltalte tidligere registrerede partner.

Retten i Næstved skal bruge op mod 30 dage til at gennemgå beviserne i drabssagen, men datoerne er endnu ikke aftalt endeligt.

I øvrigt er den ene af mændene også tiltalt for i Silkeborg at ligge inde med en revolver af mærket Colt.

En af anklagerne, Morten Ebbe Nielsen, vil ikke udtale sig om, hvorvidt man mener, at dette våben blev brugt ved drabet.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.