Politiet anholder bandemedlem efter skyderi

Endnu et medlem af banden Brothas er blevet anholdt efter tirsdagens skyderi på Frederiksberg.

Københavns Politi har fredag anholdt en 32-årig mand i forbindelse med tirsdagens bandeopgør på hjørnet af Suomivej og Vodroffsvej på det indre Frederiksberg.

Kort før klokken 19 blev der fra en bil på Vodroffsvej affyret 12-13 skud mod en gruppe på Svineryggen for enden af Suomivej. Fra gruppen på Suomivej blev der skudt tilbage.

Den anholdte 32-årige er i lighed med en 19-årig mand, der i forvejen sidder fængslet, medlem af banden Brothas, der holder til i Mjølnerparken.

- Vi anholdt ham og hans 18-årige kæreste på et hotel i Sydhavnen. Vi mener, at han sad i bilen, men om han har kørt den, eller om det var ham, der skød, ved vi ikke, fortæller Steffen Th. Steffensen fra Københavns Politi.

Politiet har ikke fundet det våben, der blev brugt.

- Men vi er stadig i gang med ransagninger forskellige steder, siger Steffen Th. Steffensen.

Målet for kugleregnen var tilsyneladende to brødre, Abderrozak og Absessamade Benarabe, der er centrale figurer i bandemiljøet på Blågårds Plads, hvor de er kendt som henholdsvis Store og Lille A.

Sammen med andre fra denne gruppe deltog brødrene i et møde på Suomivej med en eller flere personer fra grupperingen La Raza, der holder til i Valby.

La Raza og Brothas menes at have en konflikt kørende, der er kommet til udtryk i flere overfald i den seneste tid. Brothas har også en konflikt med miljøet omkring Blågårds Plads.

Lille A, Absessamade Benarabe, kommer i Ekstra Bladet fredag med et bud på motivet til skyderiet. Han fortæller, at striden kan have forskellige årsager.

- Det behøver ikke være noget personligt. Det kan være, nogen har allieret sig med HA uden at spørge, siger han til Ekstra Bladet.

Netop Brothas er angiveligt blevet venner med rockergruppen Hells Angels. Tidligere stod Brothas og Blågårds Plads-gruppen sammen mod Hells Angels.

Den 32-årige vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.