Ung mand såret af knivrøver

En ung mand blev natten til torsdag snittet i siden med en kniv, da han blev holdt op af tre røvere i Esbjerg.

En 18-årig mand måtte syes med fem sting efter et møde med tre røvere på Svendsgade i Esbjerg natten til torsdag.

- Han havde været til fest på statsskolen og stod og ventede på to piger, da han bliver kontaktet af tre mænd, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard.

De spurgte, om han havde nogle penge. Da han svarede nej, trak en af dem en foldekniv frem og gav ham besked på at åbne sin jakke.

- Mens manden med kniven gennemsøger hans lommer, siger den 18-årige, at han har 100 kroner. Det reagerer gerningsmanden ikke på, men trækker op i hans t-shirt og presser lommekniven mod siden på ham, siger Søren Strægaard.

Den 18-årig gentager, at han har 100 kroner, hvilket blot får manden med kniven til at skære ham i siden, hvorefter alle tre røvere flygter.

- Han får et 10 cm langt snitsår og må syes med fem sting, fortæller vagtchefen.

Efter besøget på skadestuen valgte den 18-årige at tage hjem og først torsdag eftermiddag anmeldte han overfaldet til politiet.

- I første omgang turde han ikke anmelde det, men besluttede i løbet af dagen, at gøre det alligevel, siger Søren Strægaard.

Manden med kniven var dansker, omkring 180 cm høj og almindelig af bygning. Han havde lyst, karseklippet hår og var iført en sort North Face-jakke, mørke cowboybukser og sorte Nike Shocks-sko.

Den anden var af samme højde og bygning og var iført en blå Flex Fit Cap, der dækkede håret, en sort hættetrøje og mørke cowboybukser.

Den sidste var lidt mindre og buttet. Han havde lyst, kort hår, der var sat op med voks og var iført en grålig hættetrøje og cowboybukser med en tiger på højre ben.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.