Små rocker-fisk er blevet dømt

Fem yngre mænd fra rocker- og bandemiljøet i Esbjerg er blevet idømt op til fire års fængsel.

Artiklens øverste billede
Syd- og Sønderjyllands Politi har fået gevinst i deres kamp mod rockermiljøet i Esbjerg-området. Arkivfoto: Joachim Adrian.

Et samarbejde mellem Rigspolitiets rejsehold og Syd- og Sønderjyllands Politi har gjort det muligt at optrevle en stor gruppe af mænd fra Esbjerg-området, samt at få dem dømt.

En del af mændene har haft forbindelse til Hells Angels i Esbjerg og er blevet idømt fra halvandet års fængsel og op til fire års fængsel.

"Vi er gået efter de mest aktive i miljøet," siger vicepolitiinspektør Hans Roost til jp.dk.

De fem mænd er løbende blevet anholdt fra oktober til december i fjor, mens de fra januar til maj i år blev stillet for en dommer. Ingen af de fem mænd valgte at anke.

Bevidst strategi

I kampen mod rockerne har det været en bevidst strategi fra politiet side, at de fem mænd kom ind og tilbragte tid i fængslet.

"Målet var at få så mange af mændene fængslet, og det må siges at lykkedes," siger Hans Roost.

Den hårdeste straf gik til en 25-årig mand, som var medlem af Esbjerg-afdelingen af Devils Choice Mc Seaside, der er Hells Angeles relateret. Han blev idømt fire års fængsel for handel med et kilo amfetamin, hash og 100 gram kokain. Derudover blev han dømt for besiddelse af et haglgevær.

Den 25-årige fik politiet på sporet af en nu 27-årig mand, som politiet ved har sin daglige gang i Hells Angels. Han blev også dømt for besiddelse af et ulovligt våben, samt besiddelse af 600 gram kokain og 800 gram hash og forsøg på salg af 100 gram kokain, og fik derfor tre et halvt års fængsel.

Et 29-årigt medlem af AK81, som er Hells Angels støttegruppe, samt en 22-årig mand fik også tre et halvt års fængsel for besiddelse af kokain og hash. Mens den sidst dømte på 22 år fik halvandet års fængsel for at have opbevaret 300 gram kokain.

Ikke fanget de store fisk

Hans Joost indrømmer, at de er gået efter de "lavthængende frugter" i miljøet, men at de også vil fange de større fisk.

"Vi fik fem spillere, men det var ikke de største. Men vi har mere materiale til også på et tidspunkt at fat i dem," siger han.

Rejseholdet og Syd- og Sønderjyllands Politi vil fortsætte deres samarbejde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.