Tyve baksede forgæves med hæveautomat

Bilens anhængertræk var ikke stærkt nok, da fire tyve forsøgte at stjæle en hæveautomat på Fyn.

Fire tyveknægte forsøgte natten til onsdag at stjæle en hæveautomat fra Danske Bank i Søndersø på Fyn.

Men det lykkes ikke, for da de forsøgte at trække hæveautomaten ud fra bygningen ved hjælp af bilens anhængertræk, var det ikke stærkt nok, siger vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Puggaard.

- Der er noget som tyder på, at gerningsmændene har forregnet sig, i forhold til hvad bilens anhængertræk kunne holde til, for det blev sammen med kofanger og nummerpladen fra bilen fundet på gerningsstedet, siger vagtchef Bjarne Puggaard.

Hæveautomaten kom dog ud trods det ødelagte anhængertræk:

- Gerningsmændene har efterfølgende bakket bilen ind i hæveautomaten, som så er faldet ind i banken, og så har de ved håndkraft slæbt hæveautomaten ud af banken, fortæller vagtchefen.

Manglende plads i bilen

Hæveautomaten kunne dog ikke være i selve bilen, og da tyvenes trailer ikke kunne efterspændes bilen, blev tyveriet af hæveautomaten ikke fuldbyrdet, siger Bjarne Puggaard.

Traileren stod derfor tilbage ved banken, da politiet nåede frem. Den stod med bagklappen nede, som om den var gjort klart til at skulle anvendes til transport af hæveautomaten.

Det var en beboer i området, der gjorde politiet opmærksom på rumsteren ved banken. Og politiet var kort efter på pletten, for tre patruljevogne var i nærheden. Desværre slap tyvene væk.

- Vi var ellers rigtig godt placeret i forhold til anmeldelsen, siger Bjarne Puggaard, der er ærgerlig over, at politiet ikke nåede frem i tide.

De fire mænd kørte af sted mod Dallund i en sort Kia Sorento, der for nylig blev meldt stjålet i Ringe.

Banken har lidt større materiel skade efter forbrydelsen.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.