73-årig skal fængsles for voldtægt

Politiet har anholdt ældre mand for i weekenden at have voldtaget kvinde på 27 år.

Politiet vil onsdag middag forsøge at få fængslet en 73-årig mand for voldtægt af en langt yngre kvinde.

Det sker ved Retten i Holbæk.

Den 27-årige kvinde gik tirsdag til politiet og anmeldte, at hun var blevet voldtaget søndag i Havnsø på det vestlige Sjælland.

Derfor rykkede politiet tirsdag eftermiddag ud og anholdt manden.

Anklagerne hos politiet har brugt formiddagen onsdag på at vurdere oplysningerne i sagen, og de har nu besluttet, at materialet er stærkt nok til at tage manden i retten for at få ham varetægtsfængslet.

Politiet vil indtil videre ikke komme med yderligere oplysninger i sagen. Der skulle dog ifølge de foreløbige oplysninger ikke være tale om et incestuøst overgreb.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen