Politiet endevendte Randers-rockere

27-årig Bandidos-rocker blev anholdt for narkobesiddelse under en ransagelse af klubhus.

Artiklens øverste billede

25 gram amfetamin, 15 gram kokain, 73 flasker spiritus uden banderoler og to stjålne mikserpulte.

Sådan lyder Østjyllands Politis udbytte af en ransagning af Bandidos' klubhus i Raasted ved Randers.

I forbindelse med ransagningen blev en 27-årig Bandidos-rocker anholdt med og sigtet for overtrædelse af straffelovens grove narkoparagraf.

Politiet: Det skulle sælges

"Det er vores overbevisning, at der var tale om narko til videresalg," siger Brian Olsen, der er vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi.

Han blev løsladt efter endt afhøring.

Østjyllands Politi ransagede rockerborgen med henblik på at finde stoffer til videresalg.

Mikserpult tilbage til ejer

Derfor var fundet af de to mikserpulte noget uventet.

"Den ene af de to pulte har vi allerede fundet ejeren til," siger Brian Olsen.

Vicepolitiinspektører oplyser slutteligt, at man også har bedt en elinstallatør kigge på installationerne i klubhuset, da man her har mistanke om ulovligheder.

Ophidset borgmester

Bandidos-klubhuset i den lille landsby er relativt nyt, men det er Raasted-rockere ikke. Bandidos-rivalerne fra Hells Angels har længe haft en rockerborg i byen.

Og det får Randers' borgmester til at kræve yderligere politiaktioner.

"Politiet skal lægge et massivt pres på stedet og foretage mange kontroller, så det ikke bliver sjovt at have et klubhus i Raasted," siger Henning Jensen Nyhuus til DR Østjylland.

Bandidos havde planlagt at holde at holde åbent hus i deres nye lokaler i Raasted lørdag.





null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen