68-årig mand overfaldt 12-årig dreng

Pensionist, der for 11 dage siden sparkede løs på graffitimaler, blev anholdt i dag.

Artiklens øverste billede

Gerningsmanden til et voldsomt overfald på en 12-årig graffitimaler i Frederikshavns er blevet anholdt.

Der er tale om en aldersmæssigt moden herre på 68 år.

Genkendt på gaden

Anholdelsen skete onsdag morgen midt i Frederikshavn, hvor en vågen politimand lagde to og to sammen, da han spottede en ældre mand, der svarede til det udsendte signalement af overfaldsmanden fra forrige lørdag. Og da manden ovenikøbet havde samme cykel, som den eftersøgte, tog politifolkene kontakt til manden på gaden.

"Manden blev taget med på stationen, hvor han erkendte, at det var ham, som havde overfaldet den 12-årige dreng. Han sagde dog, at det ikke var hans hensigt at ramme drengen i hovedet, da han sparkede ud efter ham," fortæller vicepolitikommissær Steen Hørlyck, Frederikshavn Politi.

Overfaldet i smøge

Overfaldet fandt sted lørdag den 14. maj, da en gruppe drenge var i gang med at male graffiti på en dertil indrettet væg kaldet ”wall of fame” i en smøge ved Danmarksgaden. Ifølge anmeldelsen sad den 12-årig dreng omkring kl. 20.45 alene på knæ og malede, mens vennerne var inde i baggården. Den ældre mand sparkede den 12-årige i hovedet, så drengen flækkede læben.

Manden bliver nu sigtet for vold efter straffelovens paragraf 244. Sådan en sigtelse giver normalt 30 dages ubetinget fængsel, men Frederikshavn politi påpeger, at mandens alder og andre hensyn skal tages i betragtning og kan spille ind på strafudmålingen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen