Unge trængte ind på "Søminen" igen

Københavns Politi skærper tilsynet med Søminedepotet på Christianshavn.

Artiklens øverste billede
Under lørdagens ulovlige indtrængen smadrede aktivister de brædder, der var sat op for at blænde vinduerne af på Søminedepotet. Foto: Carsten Bundgaard

Et halvt døgn efter at politiet tidligt mandag morgen ryddede Søminedepotet på Refshalevej på Christianshavn gjorde nogle unge mennesker i går nye forsøg på at trænge ind på grunden.

En 19-årig mand og en 19-årig kvinde blev truffet på området ved Søminen kl. 16.30. Senere på aftenen var en 16-årig mand trængt ind på grunden. Alle tre blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser vedrørende ulovlig indtrængen. Personerne blev efterfølgende bortvist.

"Efter oplevelserne i weekenden skærper vi nu tilsynet med stedet. Det vil sige, at vi lidt oftere end i sidste uge kører patrulje derude," fortæller kommunikationsmedarbejder Lars Pedersen, Københavns Politi, til jp.dk.

Det vil ske igen

Omkring 1.000 aktivister trængte i weekenden ind på grunden til Søminedepotet. Politiet lod helt bevidst de unge gøre det for at undgå en voldelig konfrontation. Først kl. 05 natten til mandag valgte politiet at rykke ud og rydde stedet. På det tidspunkt var der 11 aktivister tilbage.

Talsmanden for aktivisterne, Emil Vadhave, har bebudet, at de snarest vil lave en ny aktion magen til den i lørdags.

"Vi skal nok indtage grunden igen," siger han.

Skulle det ske vil Københavns Politi dog ikke se på aktionen med lige så milde øjne som i lørdags, bedyrer Lars Pedersen fra Københavns Politi.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen