Dommere savner beviser mod anholdte

I flere tilfælde havde politiet god grund til at stoppe uroligheder ved at frihedsberøve aktivister og demonstranter under klimatopmødet, siger Københavns Byret i torsdagens principielle dom.

For eksempel da en gruppe maskerede sortklædte personer sluttede sig til en stor folkelig demonstration og begyndte at knuse ruder.

Men ordensmagten gik for vidt ved at anholde alt for mange. Selv om der muligvis var omkring 350 i "sort blok", indfangede politiet 905.

Heraf indgår klager fra 178 i den store retssag, der fik sin afslutning torsdag. Ingen af dem var til "fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden," skriver de tre dommere.

På dette punkt er det nærmest en tilståelsessag. Politiets ledere har nemlig selv erkendt, at de ikke gjorde nok for at sortere folk fra.

Var de til fare?

For samtlige 250, der har fået deres klager vurderet i den store retssag, gælder det, at politiet ikke har kunnet sandsynliggøre, at de var til fare for for den offentlige orden.

Dermed er frihedsberøvelserne ulovlige i forhold til de betingelser, der står i politiloven.

Desuden er de overdrevne indgreb i strid med menneskerettighedskonventionen, når det gælder borgernes ret til frihed.

Fire timer på jorden er groft

De mennesker, der blev fanget i politiets knibtangsmanøvre vendt mod bagenden af den folkelige demonstration, er også blevet udsat for endnu en krænkelse:

At de med bundne hænder blev sat i op til fire timer på den vinterkolde jord stort set uden adgang til toilet eller vand er så groft, at det er en nedværdigende behandling i menneskerettighedskonventionens forstand.

Under en anden situation ved Christiania blev der sat ild til barrikader, og politiet blev overdænget med kasteskyts.

Her var det i orden at skride ind for at stoppe uroen. Men de tre dommere ser ingen beviser for, at de enkelte frihedsberøvede deltog i balladen.

178 klagere tilkendes hver 9.000 kroner i erstatning, mens 72 får hver 5.000 kroner.