Dommere savner beviser mod anholdte

Uroligheder under COP15 fik politiet til at overreagere. Uskyldige betalte prisen, men de får nu erstatning

I flere tilfælde havde politiet god grund til at stoppe uroligheder ved at frihedsberøve aktivister og demonstranter under klimatopmødet, siger Københavns Byret i torsdagens principielle dom.

For eksempel da en gruppe maskerede sortklædte personer sluttede sig til en stor folkelig demonstration og begyndte at knuse ruder.

Men ordensmagten gik for vidt ved at anholde alt for mange. Selv om der muligvis var omkring 350 i "sort blok", indfangede politiet 905.

Heraf indgår klager fra 178 i den store retssag, der fik sin afslutning torsdag. Ingen af dem var til "fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden," skriver de tre dommere.

På dette punkt er det nærmest en tilståelsessag. Politiets ledere har nemlig selv erkendt, at de ikke gjorde nok for at sortere folk fra.

Var de til fare?

For samtlige 250, der har fået deres klager vurderet i den store retssag, gælder det, at politiet ikke har kunnet sandsynliggøre, at de var til fare for for den offentlige orden.

Dermed er frihedsberøvelserne ulovlige i forhold til de betingelser, der står i politiloven.

Desuden er de overdrevne indgreb i strid med menneskerettighedskonventionen, når det gælder borgernes ret til frihed.

Fire timer på jorden er groft

De mennesker, der blev fanget i politiets knibtangsmanøvre vendt mod bagenden af den folkelige demonstration, er også blevet udsat for endnu en krænkelse:

At de med bundne hænder blev sat i op til fire timer på den vinterkolde jord stort set uden adgang til toilet eller vand er så groft, at det er en nedværdigende behandling i menneskerettighedskonventionens forstand.

Under en anden situation ved Christiania blev der sat ild til barrikader, og politiet blev overdænget med kasteskyts.

Her var det i orden at skride ind for at stoppe uroen. Men de tre dommere ser ingen beviser for, at de enkelte frihedsberøvede deltog i balladen.

178 klagere tilkendes hver 9.000 kroner i erstatning, mens 72 får hver 5.000 kroner.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.