Christianitter overfaldt turister

To engelske turister kom uforvarende til at tage billeder på Christinia. Det skulle de aldrig have gjort.

Ifølge et skilt ved indgangen til Fristaden er det nemlig forbudt at fotografere på Christiania, og det er et forbud, som christianitterne tager meget alvorligt.

Ophidsede christianitter bad de to turister at aflevere deres kameraer. Da de nægtede, blev de overfaldet med slag og spark. Det lykkedes dem dog at flygte fra stedet, uden at de kom til skade.

Højsæson for overfald

Overfaldet skete lørdag eftermiddag, og politiet står uden noget brugbart signalement af gerningsmændene.

Men episoden er langt fra usædvanlig, fortæller vicepolitikommisær i efterforskningsafdelingen på Station Amager Steen Mikkelsen:

"I sommerperioden sker det meget tit, at folk, der ikke tænker over det eller har et kendskab til Christiania, kommer til at tage et kamera frem derinde og bliver konfronteret med det. Oftest bliver kameraet dog bare taget fra dem og ødelagt".

"Det er meget sjældent, at man fanger gerningsmændene, og oftest vælger folk fornuftigt nok at stikke af, når de bliver omringet".

Andre læser

Mest læste

Del artiklen