81-årig dame truet med kniv

To drenge på 15-20 år måtte opgive taskerøveri, da en ældre kvinde råbte op.

Artiklens øverste billede

En 81-årig kvinde fra Ringsted var mandag aften ved 18-tiden udsat for et ubehageligt røveriforsøg fra et par unge mænd. Den ældre dame blev truet af to unge drenge i alderen 15-20 år, med mørkt hår og iført mørkt tøj.

Den 81-årige havde været i Netto at handle og på vej hjem bemærkede hun de to drenge, der fulgte efter hende.

Kvinden blev utryg, og hun bad en kvindelig cyklist om at slå følgeskab med sig, da hun var lidt nervøs.

Holdt fast på sin taske

Den kvindelige cyklist fulgtes med den ældre dame, der dog havde afslået at blive fulgt helt hjem til hendes bopæl. Det skulle hun ikke have gjort, for de to unge forsøgte at true hende med en kniv til at udlevere den 81-åriges taske ved indgangen til hendes bopæl på Dronning Margrethesvej. Hun råbte op og holdt fast på tasken, og røverne opgav derefter deres forehavende og løb fra stedet.

Lokalpolitiet i Ringsted vil meget gerne i kontakt med den kvindelige cyklist, der fulgtes med den 81-årige kvinde, da kvinden formentlig kan udbygge signalementet af røverne. Politiet vil også gerne tale med andre vidner, der har en ide om, hvem de to røvere er. Ifølge politiet var de af udenlandsk baggrund og talte dansk med dialekt.

Anden hændelse

I forbindelse med efterforskningen af denne sag Midt- og Vestsjællands Politi vidner til en anden hændelse i Ringsted, der skete mellem kl. 16.30 og 16.50 mandag eftermiddag.

En 91-årig kvinde fra Ringsted bemærkede på dette tidspunkt, at tre drenge på 13-14-år holdt øje med hende på Nørregade bag Ringsted Centret. Kvinden følte sig utryg og fik kontakt med en ca. 30-årig dame, der gik med en stor hund. Da drengene så, at den ældre dame nu havde fået selskab, så valgte de at forsvinde fra stedet.

Politiet kan ikke afvise, at der er en sammenhæng mellem denne hændelse og røveriforsøget kl. 1730.

Lokalpolitiet i Ringsted vil meget gerne tale med den ca. 30-årige dame med hunden, der kan være med til at udbygge signalementet af de tre drenge.





Andre læser

Mest læste

Del artiklen