Skat tog guldkæder fra festende rockere

En håndfuld øreringe, halskæder og emblemer - alle af guld - blev høsten, da Skat fredag dukkede op ved Hells Angels' fest på Svanevej i København og afregnede festdeltagernes gæld til det offentlige.

Artiklens øverste billede

Ud over smykkerne tog Skat også pant i en bil og en motorcykel ved festen, hvor medarbejderne fra Skat først gik hjem, da de sidste gæster forlod stedet. Det oplyser operativ bandechef hos Skat, Lars Klamer.

- Rockere er blevet store mænd i små biler, og det er målet med vores aktioner. I starten kom de jo i deres store, udenlandsk registrerede biler og med velvoksne seddelbundter i lommen. Nu stuver de sig i højere grad sammen i nogle "hr og fru Danmark-biler", og de nøjes lige med at have penge på lommen til et par fadbamser, lyder det fra Lars Klamer.

Ifølge bandechefen bliver navne og andre oplysninger på alle deltagere ved rockernes fester skrevet ned af myndighederne.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen