*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Politi og retsvæsen

Ældre mand druknet: Væltede på sin knallert og faldt i Gudenåen

Der er ifølge politiet intet, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse.

Foto: Local Eyes

En 79-årig mand fra Silkeborg er torsdag omkommet, efter han faldt i Gudenåen, skriver silkeborgnyt.dk.

Ifølge politiet var manden kørt ned mod åen på sin handicapknallert, da han af ukendte årsager faldt af den.

»Vi ved ikke præcist, hvad der sker. Men han er tilsyneladende på en eller anden måde væltet af sin knallert. Måske har han slået sit hoved på broværket eller en båd, inden han ender i åen og drukner,« siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til silkeborgnyt.dk.

Der er ifølge vagtchefen intet, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse.

Mandens pårørende er blevet underrettet, og der vil i de kommende tage tages stilling til, om mandens dødsårsag skal undersøges nærmere.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her