*

Politi og retsvæsen

Politiet efterlyser vidner: Slagelse plaget af påsatte brande

Syv gange måtte politi og brandvæsen fredag aften rykke ud til anmeldelser om brand.

Slagelse har gennem det seneste stykke tid været plaget af påsatte brande. Fredag aften var ingen undtagelse, skriver TV Øst.

I løbet af aftenen blev der sat ild til to containere i den nordlige del af byen, ligesom en personbil også endte med at stå i flammer i det centrale Slagelse.

Derudover rykkede politi og brandvæsen ud til fire andre anmeldelser om brand - alle viste sig dog at være falske.

»Containerbrandene er påsat, det er der ingen tvivl om. Sådan nogle containere begynder ikke bare sådan lige at branden af sig selv, og slet ikke to lige efter hinanden. Det er meget påfaldende,« siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.

Også branden i personbilen, en BMW, i Skovsøgade vurderer vagtchefen var påsat. Vidner har nemlig set en person løbe fra stedet.

Den formodede gerningsmand beskrives som udenlandsk af udseende, spinkel af bygning og ca. 185 cm høj. Manden havde et mindre overskæg og var iført sort hættetrøje, mørke bukser og hvide sko.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, som har set eller hørt noget i forbindelse med de tre påsatte brande. Politikredsen kan kontaktes på telefon 114.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her