*

Politi og retsvæsen

Bygning i Broager brændte for anden gang på 14 dage

Politiet mistænker, at samme bygning er blevet påsat for anden gang på to uger. De søger nu vidner i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter vidner, til hvad der beskrives som en mulig påsat brand ved Stationskroen i Broager ved Sønderborg onsdag aften.

Politiet modtog en anmeldelse klokken 21.25, om at der var brand i bygningen, og da politiet nåede frem, kunne de konstatere store brandskader.

- Vi har en mistanke om, at branden muligvis kan være påsat. Vi har fundet en dør til bygningen, der var brudt op, siger vagtchef Erik Lindholt.

Branden onsdag aften kommer i kølvandet på en brand i samme bygning 1. september.

- Der har været brand i bygningen tidligere, og siden har bygningen ikke været beboet. Den første brand mistænkes også som påsat, men den er endnu ikke efterforsket færdig, siger han.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.

- Vi er først og fremmest interesserede i, hvis der er nogle, der har set noget eller har nogle oplysninger, vi kan gå videre med, siger Erik Lindholt.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Forandring fryder slet ikke i julen

Også vi moderne såkaldte supermennesker, der kan det hele og lidt til, må bøje os – bare en smule – og bede om, at det nye, som julen har at bringe, må komme til os og nå os.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her