Kvinde fik fængsel og returbillet til Rumænien for tiggeri

En udlænding er tirsdag for første gang siden ny lovændring blevet udvist for tiggeri.

Tiggeri er endt med at koste en 63-årig rumænsk kvinde dyrt.

Tirsdag er hun blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel og udvisning fra landet med indrejseforbud i 6 år.

Dommen er faldet i Københavns Byret, hvor blandt andet den nye, skærpede straf for tiggeri, der trådte i kraft i juni 2017, er brugt mod hende.

Det er første gang, siden lovændringen trådte i kraft, at en person er blevet udvist efter at have tigget.

Når det kommer til udvisning af EU-borgere, gælder særlige regler. Er man borger i unionen, har man som udgangspunkt beskyttelse mod udvisning.

Skal en borger sendes ud af landet, kræver det, at vedkommende udgør en reel, umiddelbar og alvorlig trussel mod danske samfundsinteresser.

Det argumenterede anklager Marlene Beynon for, at den rumænske kvinde gør. Og retten valgte at give hende ret.

Særligt lagde både anklager og retsformand Lone Bach Nielsen vægt på, at kvinden tidligere har fået advarsler og to betingede domme for tiggeri.

- Hendes adfærd er kontinuerlig og systematisk. Det har en skadevirkning mod alle de forbipasserende, der skal forholde sig til hendes betleri, lød det fra anklageren i retssalen.

Kvinden forklarer, at hun har været tilknyttet Danmark i omkring 15 år. Og selv om hun flere gange har rejst til Rumænien, hvor hendes syv børn bor, ser hun Danmark som sit hjem.

Hun blev anholdt, da hun en julieftermiddag sad i skrædderstilling ved Nørrebro Station med et bæger foran sig. Her forsøgte hun at få øjenkontakt med forbipasserende.

Dagen efter blev hun fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun erkendte sig skyldig i betleri, som tiggeri hedder i straffelovens forstand.

Siden har hun været frihedsberøvet i 11 dage.

Ved grundlovsforhøret blev anklageskriftet og tidspunktet for den kommende retssag forkyndt for kvinden, så sagen kunne behandles efter den nye ”fast track-ordning” i Københavns Byret.

Den skal sikre en hurtig gennemførelse af sager efter den skærpede lovgivning om tiggeri begået af personer uden fast bopæl i Danmark.

Her fremgår det, at der er tale om skærpede omstændigheder, hvis tiggeriet foregår ved en gågade, et supermarked eller - som det var tilfældet med kvinden - en station.

Ud over kvindens sag er også tre andre personer blevet idømt straffe for betleri ved Københavns Byret tirsdag.

Dermed har Folketingets stramning hidtil kastet omkring ni domme af sig, som alle er endt med fængselsstraf.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.