Movia-chauffør dømt for uagtsomt manddrab

En mand blev dræbt og fire såret, efter buschauffør overså en ubetinget vigepligt.

Det fik fatale konsekvenser, da en chauffør fra busselskabet Movia i december sidste år overså en ubetinget vigepligt og kørte ud foran en anden bus.

Busserne bragede sammen, hvilket efterlod fire personer såret og én dræbt.

Nu er den 56-årige chauffør blevet dømt for uagtsomt manddrab.

Det skriver Sjællandske Medier.

Chaufføren får både en betinget fængselsstraf samt frakendelse af kørekortet.

Han nægtede sig skyldig under sagen.

Flere vidner har dog forklaret, at minibussen fra Flextrafik ikke holdt tilbage for hajtænderne ved Fuglebjerg.

En 76-årig pensionist blev bragt til Odense Universitetshospital med helikopter, men døde senere af sine kvæstelser.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen