Patient sparkede ambulanceredder i hovedet i Næstved

Politiet var nødt til at bruge peberspray for at få den 24-årige mand til at falde til ro.

Der blev sent tirsdag aften anmodet om politiassistance fra en ambulance i Næstved, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Årsagen var, at en patient reagerede voldsomt på smerte i forbindelse med behandling.

Patienten havde først slået sin hånd ind i siden på ambulancen og sparkede derefter en ambulanceredder i baghovedet.

Da politipatruljen nåede frem til ambulancen omkring klokken 23.00 modsatte patienten, en 24-årig mand, sig anholdelse. Betjentene var derfor nødt til at bruge peberspray for at få ham til at falde til ro.

Den 24-årige mand blev sigtet for vold mod personer i offentlig tjeneste og for at forhindre politiet i at udføre dets arbejde.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen