Politiet undersøger muligt skyderi på Nørrebro fredag aften

Politiet undersøger natten til lørdag stadig en anmeldelse om skyderi ved Mimersgade.

Københavns Politi har natten til lørdag undersøgt et muligt skyderi på Nørrebro i København.

- Vi har en idé om, at det skal være foregået i området ved Mimersgade og Midgårdsgade, fortæller central efterforskningsleder Jørgen Lyster ved Københavns Politi.

Skyderiet skal være sket sent fredag aften, hvorefter politiet har været massivt til stede i området.

- Vi får et varsel om, at der skal være afgivet skud, og der skal være biler kørt derfra i høj fart, men vi har endnu ikke fundet noget derude, siger han.

- Vi skal nu have sikret os spor derude fra og set på noget overvågning, der forhåbentlig kan hjælpe os videre, siger Jørgen Lyster.

Politiet hører gerne fra mulige vidner i sagen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen