Politi og retsvæsen

Bandidos-teenagere ville dræbe banderival ved supermarked

To mænd er blevet dømt for tre skyderier i Næstved. I det ene af tilfældene var der tale om drabsforsøg.

Arkivfoto: Thomas Tolstrup

To mænd på 18 år er fredag blevet idømt otte års fængsel for tre skyderier i Næstved i efteråret.

Det oplyser specialanklager Skipper Falsled.

Mændene affyrede skuddene i forbindelse med bandekonflikten, der kørte i Næstved sidste år.

Den mest alvorlige episode af de tre skyderier fandt sted ved et supermarked på Parkvej i Næstved 23. september 2016. De to mænd affyrede mindst ti skud mod en 30-årig mand, som blev ramt af mindst fire skud.

Offeret er medlem af rockergruppen Satudarah.

Han blev i al hast fløjet til Rigshospitalets Traumecenter. Han overlevede sine kvæstelser.

Natten til 4. oktober blev der så skudt mod en bolig på Kildemarksvej i Næstved. Der opholdt sig fem personer på adressen, men ingen blev ramt.

13. oktober var den så gal igen. Mændene skød gennem en rude til et barneværelse.

I værelset lå et niårigt barn og sov. Tre andre personer var også i huset, men heller ikke her blev nogen personer ramt af skuddene.

Normal retspraksis siger, at et drabsforsøg takseres til seks års fængsel. I denne sag skal der så lægges to andre skyderier til.

- Retten lagde vægt på især to ting. Der er tale om ret unge personer. Den ene var kun 17 år ved gerningstidspunkterne. Det trækker selvfølgelig ned i tid.

- Men det trækker op, at der var tale om en bandekonflikt, siger specialanklager Skipper Falsled.

I straffeloven er der en bestemmelse, der siger, at straffen kan øges, hvis kriminaliteten udspringer af en konflikt i bandemiljøet.

Efteråret 2016 var i det hele taget en voldsom periode for Næstved. En konflikt mellem Bandidos og Satudarah betød, at politiet havde travlt.

I perioden mellem 23. september og 13. oktober blev der registreret i alt fem skudepisoder i byen. Det fik politiet til at oprette såkaldte visitationszoner.

Begge mænd ankede dommen på stedet. De vil frifindes.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Gør din computer hurtigere med en simpel oprydning
Er din computer blevet langsommere med tiden, findes der nemme løsninger, som kan komme problemet til livs. Læs computereksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her