44-årige mand ville producere 15 kilo hash for betale uddannelse og gæld - nu er han dømt

Manden fik en straksdom på et år og ni måneder.

Artiklens øverste billede
Arkivbillede fra hashplantage. En 44-årig mand fra Kværndrup har erkendt, at han stod bag en ulovlig produktion, der ville give knap 15 kilo hash.

Han har erkendt, at han stod bag en ulovlig produktion, der ville give knap 15 kilo hash.

Nu er den 44-årige mand fra Kværndrup på Fyn blevet idømt en straksdom på et år og ni måneders fængsel, skriver Fyens.dk.

Han blev anholdt tirsdag formiddag klokken 10.04, inden han blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag morgen.

Undervejs erkendte han, at han havde lejet en bygning for at kunne dyrke skunkplanter.

»Det var for at kunne betale en stor gæld og spare op til en uddannelse. Jeg vil gerne være pædagog,« forklarede han ifølge mediet.

Han nægter at have arbejdet sammen med andre.

Tidligere ar han blevet dømt for overtrædelse af blandt andet loven om euforiserende stoffer, og dét udgjorde en skærpende omstændighed i sagen.

Senest blev han løsladt i november i fjor efter en dom på to år og tre måneders fængsel for handel og besiddelse af amfetamin.

Den 44-årige mand valgte at modtage sin dom.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen