Annonce
Politi og retsvæsen

Emilie Meng-sagen: Politiet arbejder med en række tip

Tirsdag bad Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi offentligheden om hjælp til at finde en lys Hyundai.

De nye oplysninger, som Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi tirsdag offentliggjorde i sagen om den dræbte Emilie Meng, har kastet en lang række tip af sig fra borgerne.

Nogle af de tip, der er kommet ind, har vedrørt oplysninger, som politiet allerede kendte, mens nogle af henvendelserne har krævet en nærmere undersøgelse.

»Vi kigger på hver henvendelse og vurderer, om det er noget, vi skal undersøge nærmere. Og dem har der været nogle stykker af, som vi nu går i gang med at efterforske,« siger vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.

Nye spor i Emilie Meng-sagen: Politiet efterlyser en lys Hyundai

Henvendelserne kredser om den lyse Hyundai i30, som politiet i går gik ud med billeder og video af, fordi bilen blev set på parkeringspladsen ved Korsør Station omkring det tidspunkt, hvor Emilie Meng sidst blev set i live.

Politiet vil stadig meget gerne høre fra folk, som har været i Korsør den 10. juli 2016 tidligt om morgenen, og som har observeret bilen eller på anden vis kender noget til forløbet.

Hvilken rolle, bilen spiller i Emilie Mengs forsvinden, ved politiet endnu ikke. Det kan ifølge Søren Ravn-Nielsen være gerningsmanden eller et vidne, der har kørt bilen den pågældende dag.

Henvendelserne strømmer ind efter nyt spor i Emilie Meng-sagen

Bilen beskrives som en lys Hyundai af modellen i30, 2011-2016, hatchback eller en bil, som ligner meget. Videoen var oprindelig så grynet, at det var nødvendigt at sende den gennem et avanceret program, som kunne gøre kvaliteten bedre.

Det har dog ikke været muligt for politiet at se bilens nummerplade eller antallet af personer i bilen.

Det er en bil af denne type, politiet nu leder efter. Bilen, en Hyundai i30, er en meget almindelig famiilebil i Danmark. Foto: Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi

Den 24. december sidste år blev liget af Emilie Meng fundet i en sø ved Regnemarks Bakke ved Borup på Sjælland, 60 kilometer fra Korsør Station, hvor den 17-årige pige efter en bytur i Slagelse kl. 03:50 sagde farvel til et par veninder.

Den lyse Hyundai blev set køre fra stationen kl. 04:07 samme nat.

I månederne efter Emilie Mengs forsvinden ledte både politi og frivillige efter hende omkring Korsør, politiet modtog dagligt henvendelser fra borgere, og i oktober kom det frem, at en 33-årig mand havde været anholdt i sagen. Han blev dog løsladt igen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her