Politi og retsvæsen

Øget kamp mod terror: Dansk politi får mulighed for at blokere netsteder

Selv en udvandet mulighed for at blokere hjemmesider med terrorpropaganda møder kritik forud for afstemning i Folketinget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ventes torsdag at få Folketingets opbakning til lovændring, der giver myndighederne nye redskaber i kampen mod terrorpropaganda på nettet. Foto: Niels Hougaard

Dansk politi får fremover mulighed for at blokere både danske og udenlandske hjemmesider, der spreder terrorpropaganda eller trusler mod politikere på nettet.

Myndighedernes nye våben bliver en realitet, når et bredt flertal i Folketinget torsdag ventes at vedtage lovændringer, der udgør en vigtig del af regeringens handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering.

Det bliver også en meget lukket proces ved domstolene, hvor det reelt kun er politiet, som deltager.
Jesper Lund, formand for IT-politisk forening

Efter voldsom kritik fra flere sider er der dog tale om en noget udvandet udgave af regeringens lovforslag fra april. Oprindeligt blev der lagt op til, at politiet med en dommerkendelse kunne bede teleudbydere blokere danskernes adgang til hjemmesider ved enhver mistanke om overtrædelse af straffeloven på netstedet.

I et revideret forslag har Justitsministeriet indsnævret politiets muligheder for at lukke hjemmesider, så loven begrænses til kun at omfatte straffelovens regler om terrorisme samt paragraffer om chikane, trusler og vold mod politikere.

Ministeriet har erkendt, at det oprindelige udspil var for vidtgående i forhold til målet om at begrænse propaganda fra terrororganisationer som Islamisk Stat.

Kan blive en glidebane

Til trods for ændringen møder tiltaget stadig kritik. Det er begyndelsen på »en glidebane«, hvor politiet skridt for skridt vil få mulighed for også lukke hjemmesider på grund af andre strafbare handlinger, mener formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, der bl.a. kæmper for at styrke borgernes rettigheder i informationssamfundet.

Jesper Lund kalder det tillige »meget vidtgående«, at myndighederne fremover kan lave en permanent blokering af en hjemmeside alene på grundlag af en mistanke om, at der foregår overtrædelser af straffeloven, ligesom han kritiserer, at politiet ikke skal offentliggøre en liste over blokerede internetadresser. Danskerne kan heller ikke gå til domstolen og klage, hvis de mener, at en blokering er et uretmæssigt indgreb i ytrings- og informationsfriheden. Det er alene ejere af blokerede hjemmesider, der kan klage.

»Det bliver også en meget lukket proces ved domstolene, hvor det reelt kun er politiet, som deltager, når en dommer i byretten skal beslutte, om en hjemmeside skal blokeres. Samtidig skal en enkelt dommer vurdere, om en blokering er proportional. Det vil sige, at dommeren skal vurdere hele hjemmesidens indhold,« siger Jesper Lund.

Radikalisering

Nye stramninger

  • Folketinget stemmer torsdag om en lovændring, der skærper indsatsen mod terrorpropaganda for at bremse radikalisering.
  • En ny bestemmelse i retsplejeloven gør det muligt for politiet at blokere hjemmesider i Danmark og udlandet, hvis de f.eks. bruges til terrorpropaganda.
  • Lovændringen gør det også muligt at stoppe udbetaling af offentlige ydelser. Det skal forhindre, at fremmedkrigere kan finansiere rejsen til en konflikt med f.eks. kontanthjælp.

Ifølge loven må en blokering af en hjemmeside ikke foretages, »såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at medføre«, skriver Justitsministeriet. Det betyder, at myndighederne ikke kan blokere for danskernes adgang til et stort medie som Facebook, hvis blot en lille del af indholdet er ulovligt.

Mens S, DF, R og SF forventes at støtte regeringens forslag, er Enhedslisten imod.

»Det er stadig for vidtgående. Det kan blive en glidebane, hvor vi vil se forbud mod holdninger, man ikke kan lide, gribe om sig,« siger retsordfører Rune Lund (EL).

Direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, der var stærkt kritisk over for det oprindelige lovforslag, roser Justitsministeriets ændringer, der bl.a. medfører, at det nu kun er ved terrorpropaganda samt chikane og vold mod politikere, at myndighederne kan blokere en hjemmeside:

Nemt at omgå blokade

»Der er stadig nogle retssikkerhedsmæssige ting i lovændringen, som kunne forbedres, og terrorparagrafferne kan også være lidt brede, så spørgsmålet er, hvor domstolene vil lægge snittet. Men det, at man indsnævrer anvendelsesområdet så kraftigt, gør, at mange af vores betænkeligheder er kraftigt reduceret,« siger han.

Flere eksperter har påpeget, at det rent teknisk er forholdsvis nemt at omgå en dansk blokering af et netsted.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Nummer 2: Klassens smukkeste SUV satser på høj komfort
Volvo XC60 er på mange områder en imponerende fin konstruktion, hvor komfort og sikkerhed er i højsædet. Samtidig er designet så vellykket, at det næppe kan gøres bedre. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stærke kvinder stråler og dominerer filmfest i Berlin
Komplekse, kvindelige hovedkarakterer har i mange år været savnet på film. I år præger de Berlin Film Festival, og i en remake af Susanne Biers "Efter brylluppet" skal Mads Mikkelsen og Rolf Lassgård erstattes af Julianne Moore og Diane Kruger. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her