*

Politi og retsvæsen

34-årig sigtet for at ville skyde omkring sig i børnehave

Retten i Viborg sendte fredag manden på psykiatrisk afdeling, efter han havde fremsat trusler mod en børnehave.

Midt- og Vestjyllands Politi modtog torsdag oplysninger om, at en 34-årig mand havde fremsat trusler mod Børnehaven Prinsen i Viborg.

Der blev omgående sendt patruljer ud til flere adresser i området, idet den 34-årige ikke mødte op ved børnehaven.

Han blev i stedet anholdt på byens bibliotek klokken 17.53 torsdag, og blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Viborg.

Manden blev sigtet for at true med at ville skyde omkring sig i børnehaven samt for at have fremsat trusler mod flere myndighedspersoner.

En dommer i Viborg valgte at varetægtsfængsle den 34-årige i fire uger. Han skal dog ikke opholde sig i en arrest, men blev derimod sendt direkte på en psykiatrisk afdeling.

Den 34-årige har oplyst, at han var utilfreds med en afgørelse, som Viborg Kommune havde truffet, hvilket fik ham til at fremsætte truslerne.

Ifølge TV Midtvest var afgørelsen, som manden henviste til, en myndighedsafgørelse om to børn, der befinder sig i Danmark, mens hans vietnamesiske kone, børnenes mor, befinder sig i udlandet.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at politiet under en ransagning af mandens hjem fandt to økser, samt at den 34-årige har søgt på, hvordan man skaffer våben i udlandet og sprængstoffer.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at det er i tæt kontakt med Børnehaven Prinsen og Viborg Kommune for løbende at kunne orientere dem om sagens udvikling.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her