Politi og retsvæsen

Black Army afpresser hjemløse til at blive pusher for banden

Hjemløse i Odense bliver truet til at betale, hvis de nægter at sælge hash for banden.

Flere hjemløse i Odense har meldt overgreb til politiet, efter banden Black Army er begyndt at rekruttere dem som pushere. Foto: NORDE ERNST VAN

De hjemløse i Odense bliver truet og afpresset af rockergruppen Black Army til at blive pushere. Hvis de hjemløse nægter at sælge hash for banden, skal de i stedet udlevere deres kontanthjælp, ellers får de tæsk, skriver TV2.

»De ville have mig til at sælge hash. Jeg er selv hashmisbruger og har et godt netværk, så de mente, at jeg ville være den perfekte pusher for dem. Men det ville jeg ikke. Så truede de mig med tæsk og med en kniv og sagde, at jeg skulle give dem mine penge. Jeg blev så bange, at jeg gav dem mine 1.900 kroner, som jeg lige havde fået i kontanthjælp,« fortæller Ole, som er hjemløs, til TV2.

Selvom han gav dem alle sine penge, slog de ham alligevel bagefter. Ole frygter, at banden vil komme efter ham igen efter han har meldt det til politiet, og derfor har han valgt at være anonym i medierne.

Ifølge TV2 har Fyns politi også modtaget andre anmeldelser om overfald på socialt udsatte.

»Det er det samme billede, vi ser. De socialt udsatte bliver udsat for trusler og har reelt valget mellem at betale eller at starte en pushervirksomhed,« siger Lars Bræmhøj, politiinspektør ved Fyns Politi til TV2.

Hos Kirkens Korshær er der ingen tvivl om, at overgrebene ikke er enkelttilfælde.

»Vi har lige nu 30-40 socialt udsatte, som er blevet passet op af Black Army. Og de er jo frygtelig bange efterfølgende og føler sig ikke trygge nogen steder,« siger Heinz Wolf, der er leder af Kirkens Korshær i Odense til TV2.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her