Retssociolog: Varetægtsfængslede i Danmark har færre rettigheder end i vores nabolande

Forholdene for de indsatte i landets arresthuse trænger til et grundigt eftersyn, mener lektor i kriminologi og retssociologi efter at have fortaget en stor undersøgelse af varetægtsområdet.

Artiklens øverste billede
Det er kritisabel,t at rettighederne for en varetægtsfængslet i Danmark har ringere end rettighederne for en dømt, mener Peter Scharff Smith lektor ved institut for kriminologi og retssociologi. Foto: Arkiv.

I Danmark er du uskyldig til det modsatte er bevist.

Men herhjemme er godt en tredjedel af alle indsatte i Kriminalforsorgen varetægtsfængslede. Det er problematisk, mener Peter Scharff Smith lektor ved institut for kriminologi og retssociologi ved Oslo Universitet, der er en af forfatterne en til ny bog, der viser, at varetægtsområdet trænger gevaldigt til at blive kigget efter i sømmene.

Ifølge retssociologen er varetægtsfængslingen den måske hårdeste straf i Danmark, selvom det på papiret ikke er en straf.

»At være varetægtsfængslet er værre end at være dømt. Det er naturligvis et paradoks. For du er uskyldig, til det modsatte er bevist, det er princippet, der arbejdes efter i det danske retssystem. Men faktum er, at når man først blive dømt og fundet skyldig, så får personen langt bedre vilkår,« siger han.

Det undrer retssociologen, at der ikke kigges mere på, hvordan praksis er i udlandet - eksempelvis i England og Norge, da der på afsoningsområdet er en tradition for at kigge ud over landets grænser, når der skal nytænkes. For ifølge Peter Scharff Smith er de to lande eksempler på, at retssystemet ikke begrænser den tilbageholdtes kontakt til omverdenen på samme måde som i Danmark.

»For mig at se retter det engelske system sig efter princippet, at du er ikke dømt endnu, derfor kan vi ikke tillade os at begrænse dine rettigheder mere, end hvis du er fundet skyldig,« siger han.

Forskningen, som førte til bogen, er baseret på en lang række undersøgelser og spørgeskemaer, der eksempelvis viser, at vold og trusler er et stort problem de indsatte imellem. Ifølge retssociologen er det tal endnu højere, end tallene for vold og trusler rettet mod fængselspersonalet.

»Det er endnu et paradoks i hele den her problematik. For der er tale om folk, som ikke er dømt endnu, men som er i statens varetægt, og der oplever de en meget høj risiko for at blive udsat for vold og trusler,« siger Peter Scharff Smith.

Der er mange muligheder for at ændre på forholdene for de varetægtsfængslede, mener han.

»I bogen har vi 13 forskellige forslag til reformer. Det, der helt grundlæggende bør gøres, er, at ændre på hele varetægtssystemet, sådan at den tilbageholdte har flere og ikke færre rettigheder end en dømt,« siger Peter Scharff Smith.

Eksempelvis kunne der ændres på den varetægtsfængsledes mulighed for kontakt til familien og omverdenen, for ifølge retssociologen er der i det nuværende system en meget stærk afskærmning, som slet ikke ses i samme omfang i fængslet.

Peter Scharff Smith forklarer, at en varetægtsfængslet i dag kan sidde i over et år, uden at have lov til at tale i telefon, og besøg er begrænset til en halv time om uge, hvor det foregår under opsyn af en betjent.

»De overvågede besøg betyder i nogle tilfælde, at børn ikke kan få lov til at give deres far et kram,« siger han.

Peter Scharff Smith påpeger også, at den hårde varetægtsfængsling kan ødelægge senere forsøg på at få dømte resocialiseret, og dermed mindske kriminaliteten i det danske samfund. Han påpeger igen det problematiske i, at varetægtsfængslingen er et hårde og strengere indgreb end selve afsoningen. For psykiske lidelser er ifølge retssociologen også et voldsomt problem i arresthusene og fængslerne

»Det er en massiv bremseklods, som ikke er hensigtsmæssig i forhold til en senere resocialisering,« siger retssociologen

Systemet i Danmark bude være mere målrettet i brugen af varetægtsfængslinger, da intet tyder på, at den strenge begrænsning er af rettigheder har nogen virkning i forhold til opklaringen af sager, forklarer Peter Scharff Smith.

»Det generelle princip burde være, at det var mindre indgribende end en afsoning. Der burde bl.a. være bedre mulighed for socialkontakt og flere meningsfyldte aktiviteter inden for murene. Derudover burde der nedsættes et udvalg, som kigger nærmere på mængden af vold og trusler, også skal der efter min mening med det samme indføres mulighed for krise hjælp til de indsatte, som oplever voldlige overgreb på lige fod med den mulighed, der er for de ansatte,« siger han.

Jens Røn statsadvokat ved Rigsadvokaten anerkender, at det er et voldsomt indgreb, at frihedsberøve personer, der endnu ikke er dømt. Men han mener, at det er nødvendigt i visse sager. Han deler ikke Peter Scharff Smiths præmis om, at varetægtsfængslingen benyttes i for høj grad i det danske retsvæsen.

»Set med anklagemyndighedsbriller er der nogle regler i retsplejeloven, der siger, hvornår folk kan varetægtsfængsles. Det er eksempelvis, hvis man er bange for, at folk vil stikke af, begå ny kriminalitet eller påvirke efterforskningen,« siger han, og påpeger, at det også er vigtigt at huske, at der er en kontrol i brugen af varetægtsfængslinger, da det er domstolene, som afgør, om der grundlag for at benytte varetægtsfængslingen i en konkret sag.

Et af de kritikpunkter, som Peter Scharff Smith har, er de varetægtsfængsledes rettigheder, her har statsadvokaten særligt hæftet sig ved, at retssociologien har langet hårdt ud mod besøgs- og brevkontrollen, som Peter Scharff Smith mener, er meget strengere end for en afsonende.

Igen mener Jens Røn, at der er tale om en nødvendighed.  

»Det vil være nødvendigt i nogle tilfælde, sådan at der ikke kan gå beskeder ud, som kan påvirke efterforskningen. Men det er også vigtigt for mig at sige, at vi for omkring et års tid siden lavede andre retningslinjer for breve- og besøgskontrol, som meget forenklet er, at det ikke er enten eller« siger han.

Statsadvokaten pointerer, at der skal være en løbende kontrol med, hvorvidt breve- og besøgskontrollen skal opretholdes, da behovet kan ændre sig undervejs i en efterforskning.

Men hvorvidt varetægtsfængslingen er Danmarks hårdeste straf, vil Jens Røn ikke afgøre. Han henviser blot til, at han anerkender, at det er et voldsomt, men nødvendigt indgreb. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen