Politiet har modtaget tre voldtægts-anmeldelser på Roskilde
Politiet har modtaget tre anmeldelser om voldtægt begået på Roskilde Festival, viser foreløbig opgørelse.
Tre anmeldelser om voldtægt er indløbet til politiet under årets Roskilde Festival, der officielt åbnede onsdag.
Det fremgår af en foreløbig opgørelse over anmeldelser på festivalen, som Midt- og Vestsjællands Politi har lavet.
- Ingen af sagerne har ført til anholdelse eller varetægtsfængsling, skriver politiet i en meddelelse.
De tre sager om voldtægt skal ifølge politiet ses i lyset af en ny måde at registrere den slags sager, der typisk tidligere blev startet op som en undersøgelsessag.
/ritzau/