- Artiklen opdateres
Smykkebutik i Rødovre blev udsat for røveri
Politiet leder efter to maskerede mænd, der kørte væk på en knallert. De brugte pistol og mukkert.
En smykkeforretning i Rødovre Centrum har tirsdag formiddag været udsat for røveri, oplyser politiet.
To gerningsmænd optrådte med pistol og mukkert.
Mændene, der var maskeret, er stukket af på en sort knallert. De er kørt ad Højnæsvej.
Med sig har de to en stor blå Silvan-pose, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
/ritzau/