Brandstifter på spil på Amager: Tre biler stod i flammer

Tre personbiler har været udsat for voldsomt hærværk med brosten og benzin i nattens løb i Kastrup-området.

En eller flere brandstiftere har natten til søndag ødelagt tre personbiler i Kastrup på Amager.

- Der er først blevet kastet brosten ind i bilerne og derefter benzin, måske i form af en molotovcocktail, siger Henrik Vedel, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

To af bilerne er fuldstændig udbrændt, men den tredje er voldsomt skadet af flammerne.

- Fremgangsmåden er den samme i alle tre tilfælde, og det er sket inden for et forholdsvist snævert område, så vi formoder, at det er den samme person eller personer, som står bag det her, siger Henrik Vedel.

- Desuden er der også sat brand til to containere i området, fortæller han.

Den første bil, det gik ud over, var en Nissan Note på adressen Kastrupvej 304. Branden blev anmeldt klokken ti minutter i et. Ti minutter senere stod der så flammer ud af en Citroën C1 på adressen Vægtergangen 54. Begge biler er totalskadede.

Kort tid efter var en Suzuki Splash på Syrefabriksvej 55 målet for et lignende angreb.

- Her lykkedes det med en brandslukker at få slået flammerne ned, men bilen er naturligvis brandskadet, siger efterforskningslederen.

Klokken 03.16 og 03.21 blev der desuden anmeldt brand i to containere på henholdsvis Nordmarksvej og ved krydset Rådhusvænget og Kastruplundgade.

Ingen personer er anholdt.

- Vi er naturligvis interesseret i at tale med folk, der eventuelt har set en eller flere personer køre rundt - sandsynligvis på cykel eller knallert - på de nævnte adresser i nattens løb, siger Henrik Vedel.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.