Anklager kræver strengest mulige straf til syrienkriger

24-årig bør ifølge anklagemyndigheden idømmes seks års fængsel for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Strafferammen i lovens bestemmelse om at tilslutte sig en terrorgruppe skal udnyttes fuldt ud i sag om 24-årig mand, mener anklagemyndigheden.

Onsdag ved Retten i Glostrup forlanger anklager Anders Riisager en straf på seks års fængsel til den 24-årige mand. Retten har onsdag formiddag kendt manden skyldig i at have tilsluttet sig gruppen Islamisk Stat i Syrien tilbage i 2013.

- Der er tale om den mest grusomme terrororganisation, som verden kender, lyder det fra Anders Riisager, som onsdag eftermiddag argumenterer for, hvor høj en straf den 24-årige skal have.

Straffelovens paragraf 114 c, stk. 3, som manden er dømt for, giver mulighed for at straffe med op til seks års fængsel. Anders Riisagers krav er dermed en opfordring til retten om at udnytte strafferammen fuldt ud.

Janus Malcolm Pedersen er forsvarsadvokat i sagen. Ifølge ham er seks år skudt langt over målet. Han mener, at straffen ikke bør blive højere end to års fængsel.

Den 24-årige er kendt skyldig i at have ladet sig hverve to gange. Første gang var i 2013, hvor han ad to omgange var i Syrien. Her modtog han krigs- og våbentræning i en Islamisk Stat-lejr, lyder det i rettens kendelse.

I 2015 var manden igen på vej til Syrien. Billetten var bestilt, men han blev anholdt, inden han kom afsted.

Anders Riisager mener, at hver af disse episoder i sig selv bør straffes med tre års fængsel.

Den 24-årige er derudover kendt skyldig i at ville støtte Islamisk Stat med 20.000 kroner, for offentligt at billige terror og for et mindre tyveri. Det taler alt sammen for, at straffen skal lande på seks års fængsel, mener Anders Riisager.

Ud over en fængselsstraf vil anklagemyndigheden have den 24-årige udvist af Danmark. Det kan umiddelbart ikke lade sig gøre, da han er dansk statsborger. Men Anders Riisager vil have retten til at tage statsborgerskabet fra manden.

Det er muligt, fordi manden først blev dansk statsborger i år 2000, da han var syv år gammel. Han er født i Danmark af tyrkiske forældre, og efter tyrkisk lov blev han derfor tyrkisk statsborger ved fødslen.

Det er kun én gang tidligere sket, at en person er blevet frataget sit danske statsborgerskab som konsekvens af en straffesag. Det skete tidligere i denne måned for den marokkanskfødte Said Mansour, der er dømt for at propagandere for terror.

Janus Malcolm Pedersen mener dog ikke, at en frakendelse af statsborgerskabet bør komme på tale. Det kan nemlig kun ske i sager, hvor Danmark kan lide alvorlig skade.

- Og her har vi altså at gøre med noget, der er foregået i udlandet, siger han.

Malcolm Pedersen mener desuden, at det taler mod udvisning, at den 24-årige er født og opvokset i Danmark og kun har enkelte fjerne familiemedlemmer i Tyrkiet.

Der falder dom i sagen fredag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.