Tidl. Politiken-chefredaktør dømt for injurier i ”spionsag”

Københavns Byret dømmer Bo Lidegaard for injurier ved at have hængt journalist ud som Stasi-spion.

Artiklens øverste billede
Tidligere chefredaktør Bo Lidegaard (tv.) er blevet dømt for injurier. Foto: Carsten Bundgaard

Politikens nu tidligere chefredaktør Bo Lidegaard blev tirsdag i Københavns Byret dømt for injurier og skal betale 10 dagbøder á 1.000 kr. for at have bragt en artikel, hvor journalist Per Michaelsen blev omtalt som mistænkt storspion for DDR under Den Kolde Krig.

Bo Lidegaard blev endvidere blevet dømt til at betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse til journalisten.

Sagen begyndte, da BT den 9. april 2012 skrev, at koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet havde fundet en hidtil ukendt dansk Stasi-agent af en helt anden kaliber end de allerede kendte.

Politiken-journalisten Hans Davidsen-Nielsen satte sig for at finde ud af, hvem den ukendte mand eller kvinde var.

Wegener Friis ville ikke selv fortælle det af juridiske grunde, og det fastholdt han over for Davidsen-Nielsen, men forskeren fra SDU havde i fortrolighed fortalt to forskerkolleger, hvem agenten var, og da Politiken-journalisten på baggrund af sin research foreholdt de to forskere, at der var tale om Per Michaelsen, journalist og forfatter og kendt for sine afsløringer af danskeres samarbejde med Stasi under Den Kolde Krig, bekræftede de dette.

Dermed mente Politiken at have dokumentation nok til at kunne bringe historien. Det skete den 26. maj 2012 i en artikel på side 5 i avisen med overskriften "Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter".

»Ifølge Politikens oplysninger er journalisten identisk med den offentligt kendte dansker, som koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis har fundet oplysninger om i det tyske Stasi-arkiv,« hed det. Længere nede i artiklen kunne man læse, at Thomas Wegener Friis »ingen kommentarer« har til navnet Per Michaelsen, »men ifølge Politikens oplysninger har forskeren selv fortalt flere personer, at det er ham, sagen drejer sig om«.

Per Michaelsen afviste i artiklen at have arbejdet for Stasi og trak Politiken i Pressenævnet, som i september 2012 kritiserede Politiken. Dagbladet havde tilsidesat god presseskik ved at »publicere en så alvorlig beskyldning uden nærmere dokumentation herfor«.

To måneder senere præsenterede Per Michelsen og hans advokat en stævning for Politikens indtil for nylig ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard. En sag, som forgæves har været søgt afsluttet med et forlig, og som er blevet udsat flere gange.

Tirsdag faldt der så endelig dom i sagen.

Københavns Byret lagde vægt på, »at udtalelserne ikke alene kunne anses for en videreformidling af en sigtelse, men derimod en af Politiken fremsat ærekrænkende sigtelse, der hvilede på et for spinkelt grundlag og - sigtelsens alvor taget i betragtning - ikke kunne anses for berettiget ud fra hensynet til pressens ytringsfrihed og mediernes funktion,« som det hedder i en pressemeddelelse fra retten.

»Retten har herved lagt vægt på, at Bo Lidegaard var bekendt med, at koldkrigsforskeren - som det også fremgår af artiklen - ikke ville "hverken be- eller afkræfte" oplysningen, og at han tidligere offentligt havde udtalt, at han kun manglede de afgørende og afslørende dokumenter, før han kunne gå offentligt ud med det navn, han var faldet over. Retten har herefter ikke fundet, at oplysningerne fra Politikens dengang to unavngivne kilder kunne føre til et andet resultat.«

Hans Davidsen-Nielsen fortalte som vidne i Københavns Byret, at han to gange - den 23. maj og den 25. maj - foreholdt Thomas Wegener Friis, at den omtalte agent var identisk med Per Michaelsen, men det ville forskeren hverken be-eller afkræfte eller kommentere.

»Det var hans sag, og han fik to chancer. Thomas Wegener Friis kunne bare have sagt til mig: "Det passer ikke". Så havde jeg ikke skrevet artiklen, for det er ham, der har dokumentationen,« sagde Hans Davidsen-Nielsen.

Per Michaelsen og hans advokat, Jakob Lund Poulsen, har krævet Bo Lidegaard idømt en fængselsstraf for bagvalskelse eller injurier og godtgørelse for tort.

Det oprindelige krav på 300.000 kr. var dog nok i overkanten, erkendte Jakob Lund Poulsen i sine afsluttende bemærkninger, før dommeren trak sig tilbage for at skrive dommen, men beløbet skal være over 100.000 kr., for set med advokatens øjne er krænkelsen af Per Michaelsen større end dem, som journalist Jørgen Dragsdahl blev udsat for, da professor Bent Jensen betegnede ham som KGB-agent under Den Kolde Krig.

Højesteret dømte Bent Jensen til at betale 10 dagbøder a 1.000 kr. og betale en godtgørelse for tort på 100.000 kr.

»Det er nok den allermest alvorlige sigtelse, man kan rejse. Kun kongemord og meget alvorlige terrorforbrydelser er værre,« sagde Jakob Lund Poulsen om overskriften hin dag i Politiken og tilføjede, at det har skadet Per Michaelsens omdømme og medført alvorlige traumer.

Jakob Lund Poulsen sagde, at Politiken ikke nøjedes med at videreformidle oplysninger fra en forsker, men fremsatte selvstændige, ærekrænkende og strafbare sigtelser mod Per Michaelsen og derfor skal dømmes, da avisen ikke har ført sandhedsbevis.

Det afviste Bo Lidegaards advokat, Tyge Trier. Han gjorde tværtimod i sin procedure gældende, at avisen alene havde videreformidlet navnet på den agent, som Thomas Wegener Friis havde i tankerne, da han udtalte sig til BT. Han fastholdt, at Politiken aldrig har beskyldt Per Michaelsen for at være Stasi-agent, men videreformidlet Thomas Wegener Friis' mistanke. Det kan og må man ikke straffes for, lød det med henvisning til bl. a. frifindelsen af tre journalister og deres chefredaktør fra Jyllands-Posten i injuriesagen, som journalist Jørgen Dragsdahl havde anlagt mod dem og professor Bent Jensen for at have beskrevet ham som KGB-agent.

De blev frifundet, fordi de journalistiske artikler var skrevet på en måde, så konklusionerne fremstod som Bent Jensens og ikke som selvstændige sigtelser mod og kritik af Jørgen Dragsdahl.

Tyge Trier henviste også til en lang række andre domme, især fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som ifølge ham skal føre til frifindelse i den aktuelle sag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.