Fem skal i grundlovsforhør efter Christiania-aktion

Der blev kastet sten og kanonslag mod politiet, da betjentene fredag sidst på eftermiddagen trak sig tilbage.

Efter en stor politiaktion fredag, der gik ud på at rydde Pusher Street på Christiania for hashboder, trak politiet sig klokken 17.25 ud af fristaden.

I alt 37 salgsboder er blevet fjernet, og politiet oplyser fredag aften, at 18 personer er blevet anholdt. Fem af dem forventes lørdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Under aktionen fandt politiet over fem kilo hash og fire kilo skunk, ligesom en kniv, tre peberspray og en mængde fyrværkeri blev beslaglagt.

Ved afslutningen af aktionen blev der kastet sten og kanonslag mod politiet, oplyser Dannie Riise, der er leder af Taskforce Pusher Street.

- Da vi trak os ud, blev der kvitteret med sten og kanonslag, men vi har ikke brugt tåregas, sådan som nogen siger, siger Dannie Riise.

Seks betjente kom til skade under aktionen, og to måtte en tur på skadestuen, oplyser han.

Politiaktionen gik i gang fredag ved middagstid, og i løbet af dagen har politiet fjernet alle hashboderne i Pusher Street, siger Dannie Riise.

Mens arbejdet stod på, blev der kastet æg på politiet.

Politiet har begrundet den store aktion med et håb om at kunne fortrænge den organiserede kriminalitet og den åbenlyse hashhandel fra området og på den måde gøre Christiania mere fredelig.

Christianitter, der havde udtalt sig i løbet af dagen, forventede dog, at pusherne og deres boder ville dukke op igen, så snart politiet trak sig ud af området.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.