Christianitter om politiaktion: Pusherne vender tilbage

Fredag rev politiet boder ned på Pusher Street på Christiania. 17 personer er anholdt.

Artiklens øverste billede
En talstærk politistyrke ryddede fredag hashboderne og rev dem ned i Pusher Street på Christiania. Foto: Lars Krabbe

Så snart politiet har forladt Christiania, vil pusherne sælge hash igen.

Det forudser christianitten Kirsten Larsen fredag, hvor politiet river boder ned på Pusher Street.

- Det er kun de fysiske boder, der bliver fjernet. Selve varen vil sikkert kunne fås igen, så snart politiet er væk, siger hun.

Omkring 30 boder er blevet revet ned, og 17 personer er foreløbig anholdt. Det oplyste politiet på et pressemøde fredag eftermiddag. Formålet med aktionen er at fortrænge organiseret kriminalitet og åbenlys handel med hash.

De organiserede kriminelle er ifølge politiet så pressede, at det, politiet kalder "de gode kræfter" på Christiania, nu kan indrette Pusher Street til et trygt område.

- Vi betragter da også pusherne som nogle af vores gode kræfter. Det må de kigge langt efter, siger Kirsten Larsen.

- Det er ærgerligt for de kunder, der står og skal bruge lidt til deres sygdom. Der kommer mange, der bruger hash som medicin til lindring.

Siden 2012 har en særlig gruppe betjente i Taskforce Pusher Street jagtet såvel købere som sælgere og de personer, der importerer hash.

Men det øgede politiopbud gør ikke Pusher Street til et mere trygt sted. Tværtimod har aktionerne være med til at gøre det til et skummelt område, mener Hulda Mader, der bor på Christiania.

- Tidligere sad folk og solgte hash fuldstændig åbenlyst, siger hun.

- Nu har alle, der sælger, besluttet sig for at maskere sig. De sidder omme bag camouflagenet. Det føles fremmed og skræmmende.

Begge christianitter opfordrer de danske politikere til at legalisere hash.

- Folk holder ikke op med at ryge hash. Der er sådan et stort marked. Lad os dog legalisere det. Der bliver tjent en masse penge, men hverken betalt skat eller moms, siger Hulda Mader.

Københavns Kommune har flere gange foreslået, at hash bliver gjort lovligt i byen som et forsøg. Målet er at bremse pengestrømmen til de kriminelle miljøer og forhindre, at unge bliver fristet af hårde stoffer.

Forslaget er dog blevet afvist af skiftende justitsministre fra både rød og blå blok.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.