Mand anholdt for at sende snotklat mod Pia Kjærsgaard på Folkemødet

Folketingets formand ringede til politiet, efter en mand angiveligt spyttede i retning mod hende.

Pia Kjærsgaard (DF) har torsdag eftermiddag kontaktet politiet, efter en mand angiveligt har snottet mod hende på Folkemødet på Bornholm.

Manden satte fingeren op til næsebordet og sendte en snotter i retning mod Folketingets formand, fortæller pressesekretær Finn Tørngren Sørensen.

- Hun føler sig helt klart krænket, siger han.

Snottet ramte dog ikke. Politiet har torsdag eftermiddag anholdt en mand, som formodes at være gerningsmanden.

- Gerningsmanden stak af fra stedet. Vi ledte efter ham, og klokken lidt over 16 anholdt vi en person, som vi mistænker for at være gerningsmanden, siger Carsten Andersen fra Bornholms Politi.

Episoden fandt sted klokken 15.33. Politiet har hverken afhørt Pia Kjærsgaard eller den formodede gerningsmand. Det vides derfor ikke, hvordan han forholder sig til anklagen.

Det blev mødt med fordømmelse, da forhenværende justitsminister Morten Bødskov (S) tidligere på ugen fik en knytnæve i hovedet. Pia Kjærsgaard selv kaldte det "et angreb på demokratiet."

- Det er en blanding af frustration og vrede, og så bliver jeg meget ked af det. For det er et angreb på vores folkestyre, når politikere bliver angrebet, sagde hun til TV2.

Det er langt fra første gang, at Pia Kjærsgaard selv bliver antastet. I 1998 måtte hun søge tilflugt i en bank, da hun blev jagtet af autonome på Nørrebro.

I 2001 blev hun angrebet af medlemmer af Antifascistisk Aktion i Flensborg, og i 2002 trak hun pebersprayen, da hun følte sig truet af en kvinde. Det resulterede i en bøde til den daværende formand for Dansk Folkeparti.

Formålet med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at lade politikere, erhvervsfolk og interesseorganisationer møde borgerne ansigt til ansigt.

Folkemødet begyndte torsdag og fortsætter til søndag. Der vil være cirka 3000 debatter og arrangementer.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.