Politi og retsvæsen

Vidner: Betjent gik amok på anholdte

Flere vidner forklarer, at nordjysk betjent gik unødigt hårdt til værks ved anholdelse af to personer.

En nordjysk betjent kammede over, da han under en patrulje i Frederikshavn for snart to år siden anholdt to personer.

Sådan lyder det samstemmende fra fire øjenvidner, som onsdag har afgivet forklaring i Retten i Hjørring.

- Man tror jo ikke sine egne øjne. Det er ikke i orden sådan noget, fortæller et af vidnerne, der beretter, at de anholdte lå på vejen uden at gøre modstand.

Den 37-årige betjent er tiltalt for flere gange at have sparket og trådt på de to anholdte, mens de lå stille på maven på vejen.

Et andet vidne fortæller, at hun bad sin daværende mand ringe til politiet, fordi de begge var chokeret over oplevelsen.

- Det kan jeg ikke, for det er jo politiet, havde manden sagt til kvinden med henvisning til, at den civilklædte betjent bar en pistol i sit bælte.

De to personer, der blev anholdt af betjenten, har tidligere afgivet forklaring over for retten.

Her fortalte den ene, en kvinde, at hun blev slået i jorden af betjenten, da hun bad betjenten "slappe af" i forhold til anholdelse af kvindens samlever.

Den tiltalte betjent afviser anklagen.

Han siger, at han lagde manden ned i et "kontrolleret greb" for at passivisere manden, der ifølge betjenten var aggressiv.

Ifølge betjentens forklaring "hoppede" kvinden efterfølgende på ham og lagde armene omkring hans hals, hvorefter han slog kvinden væk fra sig og anvendte peberspray over for dem begge.

Den 37-årige betjent har været suspenderet, siden der blev rejst tiltale mod ham i juli 2015.

Han risikerer fængsel, hvis han kendes skyldig.

Der ventes dom i sagen på fredag.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Nummer 3: Alfas første SUV har sporten i højsædet
Det er lykkedes Alfa Romeo at overføre de sportslige køreegenskaber fra den berømmede Giulia til mærkets første SUV, den nye Stelvio, men bilen er langtfra perfekt. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her