Pædagog får fængsel i et år for krænkelser af børn

Østre Landsret finder 61-årig skyldig i at have krænket 15 børn på jobbet i en børnehave i Holbæk.

En mandlig pædagog er i landsretten onsdag fundet skyldig i at have krænket 15 børns blufærdighed.

Straffen er fastsat til fængsel i et år. Børnene i en institution i Holbæk var i alderen fire til syv år.

Under den usædvanlige sag har den 61-årige mand nægtet sig skyldig.

Oprindeligt blev pædagogen idømt fængsel i et år og tre måneder af Retten i Holbæk, men han ankede dommen til landsretten.

Her har pædagogens forsvarer, Henrik Juel Halberg, været særdeles skeptisk over politiets efterforskning og kaldt afhøringerne af børnene for "under al kritik".

Han mener, at børnene har fantaseret om ting, som har passet til det, som de voksne ville høre. Desuden har der været eksempler på ledende spørgsmål, har han hævdet.

- Man kan godt plante erindringer om ting, der ikke er sket, i børns hukommelse, har forsvareren sagt.

Desuden har nogle af afhøringerne af børnene været ganske langvarige.

En børnesagkyndig har af Højesteret fået lov til at se afhøringsvideoerne, så dennes vurdering kunne rådgive forsvareren.

Østre Landsret afgjorde dog, at den sagkyndiges vurderinger ikke måtte bruges. Det har ført til kritik fra både Halberg, mens også pædagogens pårørende.

Kritikken er blevet afvist af anklageren, Eva Louise Paduan. Hun krævede en skærpelse af straffen til fængsel i to år.

- Det er landsretten, der suverænt vurderer beviserne, så det stoler vi på. Jeg er tilfreds med dommen, da det er første gang, landsretten skal tage stilling i en sag, hvor en pædagog har krænket så mange børn, lyder det fra Paduan onsdag.

Mellem 30 og 40 mennesker er mødt op til domsafsigelsen i landsretten. Tilhørerrækkerne er tæt besat af såvel forældre til børnene som af den dømtes pårørende og bekendte.

Under afhøringerne har børnene berettet, at pædagogen kyssede dem, og nogle har også fortalt, at han nussede dem mellem benene.

Selv har manden omtalt sine kys som "tantekys".

I øvrigt skal pædagogen betale 138.000 kroner i torterstatning til de 15 børn, har landsretten bestemt.

De seks medlemmer af domsmandsretten var enige om resultatet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.