Politi og retsvæsen

Tibet-sagen nærmer sig en fuldtonet skandale

Ikke bare har Københavns Politi forhindret demokratiske ytringer, nu efterforskes politifolk også for at lyve i et sådant omfang, at det er strafbart.

Der var klar besked til en dansk Tibet-aktivist, da hun den 15. juni 2012 var blevet visiteret af politiet på Langelinie, som Kinas præsident, Hu Jintau, skulle besøge for at se Den Lille Havfrue. Foto: Stine Bidstrup

Hvis mistanken hos Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, holder stik, så er der tale om en fuldtonet skandale: Dansk politi forhindrede borgere i at vise tibetanske flag overfor den kinesiske præsident i 2012, og bagefter løj en eller flere politikfolk om forløbet, så justitsministeren ikke fik sandheden at vide, og således videregav løgne til Folketinget – og dermed offentligheden.

Og der er vel at mærke ikke tale om en løs mistanke hos Thorkild Fogde. Den er så stærk, at han har anmeldt Københavns Politi til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, og på et møde onsdag i denne uge desuden udbyggede sin anmeldelse over DUP, der nu har besluttet at efterforske sagen. DUP oplyser, at man har fået materiale fra Københavns Politi, som »der så vidt ses« ikke har været fremme i de officielle redegørelse og besvarelser, som politiet har afgivet om sagen. Med andre ord: Politiet har holdt information tilbage.

Politiet skal efterforskes for mulig løgn i Tibetsag

Hvilken information, man har holdt skjult hos politiet, vides pt. ikke, men muligvis er det noget af det, der kommer frem, når justitsminister Søren Pind (V) fredag formiddag kl. 10.30 på et pressemøde vil fortælle om »nye oplysninger« i Tibet-sagen. Forinden vil Folketingets partier blive orienteret.

Den anmeldelse, som DUP nu bruger som udgangspunkt for at underkaste Københavns Politi en efterforskning, handler blandt andet om, hvorvidt der er begået strafbare forhold på to punkter, nemlig:

- Tjenestemisbrug eller -forsømmelse ved at afgive urigtige oplysninger vedr. præsidentbesøget i 2012 samt to andre besøg af højtstående kinesere i 2013 og 2014

- Tjenestemisbrug eller –forsømmelse i øvrigt i forbindelse med Københavns Politis håndtering af sagerne om kinesiske statsbesøg.

Dramatisk udvikling i Tibet-sagen

At Københavns Politi nu efterforskes for blandt andet at give urigtige oplysninger er den foreløbige kulmination på sagen, der begyndte i juni 2012, da Kinas daværende præsident, Hu Jintao, var i Danmark, hvor han så Den Lille Havfrue og var til statsmiddag, og hvor der - nok så vigtigt set med økonomiske øjne - blev underskrevet kontrakter for 18 mia. kr. ved en storstilet ceremoni i Moltkes Palæ med deltagelse af bl.a. kronprins Frederik og daværende økonomiminister Margrethe Vestager (R).

Herboende Tibet-aktivister forsøgte dengang at gøre opmærksom på undertrykkelsen af den oprindelige befolkning i Tibet, som blev besat af Folkets Hær for mere end 50 år siden og efterfølgende er blevet indlemmet totalt i Kina. Det var svært for aktivisterne at komme af med deres budskaber. I flere tilfælde blev flagene fjernet, og da der var statsbanket på Christansborg kørte nogle politibusser ind foran en gruppe demonstranter, så de var vanskelige at se fra præsident Hu Jintaos kortege.

I det hele taget har Tibet-aktivister i Danmark og udlandet i de seneste år haft svært ved at blive hørt i takt med, at Kina er blevet en økonomisk supermagt.

Fra begyndelsen var der kritik af politiets indsats, men politiet afviste kritikken – også da sagen via spørgsmål og samråd på Christiansborg rykkede op i den landspolitiske liga. Det er her, at der ifølge mistanken i politidirektørens anmeldelse er blevet givet urigtige oplysninger fra Københavns Politis side.

Tibet-aktivisterne besluttede sig for at føre en sag om ulovlig frihedsberøvelse af seks personer fordelt på tre forskellige episoder under statsbesøget i 2012. I byretten blev politiet frikendt i forhold til fem personer fordelt på to episoder og dømt for én episode med en enkelt person. Sagen gik videre til landsretten, og her kom politiet for alvor i problemer.

Politiet havde tidligere overfor interesserede (og mistænksomme) medlemmer af Folketingets retsudvalg forklaret, at det var for besværlig at finde frem til lydoptagelser fra de konkrete episoder, men i landsretten blev politiet tvunget til at fremlægge optagelserne, og heraf fremgik det, at nogle politifolk blandt andet havde fået ordren: »Tag flaget fra dem.«

Landsretsdommen endte ganske vist med at stadfæste byrettens dom – kun én ulovlig tilbageholdelse af seks mulige – men nu fik man rettens ord for, at »politiet i forbindelse med de tre episoder udfoldede bestræbelser på at hindre personer i at holde det tibetanske flag op, så det var synligt for den kinesiske præsident.«

Politiet blev i dommen også kritiseret for, at man »trods et tydeligt foto« ikke kunne finde frem til to betjente, som var involveret i en tilbageholdelse i Kongens Have, som netop var den ulovlige tilbageholdelse.

Men efterfølgende fortalte fagbladet Dansk Politi, at betjentene var kendt af politiledelsen, og at de angiveligt var skeptiske overfor, at de havde fået ordre til at knægte borgernes grundlovssikrede rettigheder. Det medførte ny kritik og spekulationer om, at politiet havde skjult betjentene for Østre Landsret, fordi deres forklaringer ikke stemte med den officielle ”der er ikke noget at komme efter”-linje.

Og i denne uge er Københavns Politi så kommet yderligere under pres med en officiel efterforskning imod sig. Derudover vil justitsministeren som nævnt fremlægge nye oplysninger i sagen fredag, og indtil videre har nye oplysninger haft det med at betyde nye problemer for Københavns Politi i den omdiskuterede sag.

Hos Støttekomiteen for Tibet glæder formand Anders Højmark sig over, at Københavns Politi nu bliver efterforsket. Men han tvivler på, at Københavns Politi i 2012 af sig selv besluttede, at man ville føre en hård kurs mod pro-tibetanske ytringer. Det må på en eller anden måde være kommet oppefra, og det skal også undersøges, mener han.

»DUP's undersøgelse er begrænset til kun at dreje sig om Københavns Politis rolle. Det ville imidlertid være interessant også at få belyst, om Københavns Politi har modtaget ordrer fra andre instanser såsom PET, Udenrigsministeriet eller Statsministeriet,« siger Anders Møller, som tilføjer, at DUP ikke tidligere har taget Tibet-komiteens klager over sagen alvorligt, »bortset fra nogle bagateller«. 

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, ser politiklagemyndighedens beslutning om at iværksætte en efterforskning som et tegn på, at sagen er meget alvorlig.

»Det er en klar indikation på, at vi netop ikke har fået den fulde sandhed i de redegørelser, Folketinget hidtil har fået om sagen, og at der tilsyneladende er kød på den kritik, der har været fremført mange steder fra,« siger Mchangama og understreger, at det er »ekstremt vigtigt, at sagen bliver undersøgt til bunds«.

For selvom politiklagemyndigheden DUP skulle komme frem til, at der er sket tjenestemisbrug, eller at der er afgivet urigtige oplysninger til politiet, så er det ifølge Jacob Mchangama vigtigt, at sagen ikke slutter dér. For det næste store spørgsmål er så, hvor højt oppe i systemet sagen rækker, mener han:

»Hvis vi forestiller os, at der har været en ordre fra ledelsen i Københavns politi om at afskærme den kinesiske præsident fra tibetanske flag, så er det meget svært at forestille sig, at de har fundet på det af eget initiativ - ikke mindst fordi det tilsyneladende er sket over flere statsbesøg. Meget taler altså for, at denne sag også har en politisk dimension - om det er Statsministeriet eller Udenrigsministeriet, der har været involveret, ved vi endnu ikke, men det skal selvfølgelig undersøges,« siger Mchangama.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, opfordrer Søren Pind til at lægge alle kort på bordet.

»Vi må også have gjort det klart, hvad der er sket politisk. Har den tidligere justitsminister, Morten Bødskov (S), på nogen måde fået nogle oplysninger om det her, og så sagt noget andet til folketingets retsudvalg, så er det selvfølgelig også en alvorlig sag.«

Retsordførere om ny udvikling i Tibetsagen: Det er en alvorlig sag

Peter Skaarup påpeger, at der er tale om en sag med principielle dimensioner:

»Det er sådan, at vi har ytringsfrihed, og man har også lov til at tage et flag med til en demonstration her i landet, så længe man ikke repræsentere en voldelig organisation, der vil demokratiet til livs.«

Også retsordfører Josephine Fock fra Alternativet er kritisk:

»Jeg synes, det lyder rigtig problematisk. Så jeg glæder mig til at belyst, hvad det egentlig er, der er foregået. Det tegner til at være en rigtig kedelig sag,« siger hun og føjer til:

»Jeg synes, det er utroligt problematisk, at man har forsøgt, at forhindre ytringsfriheden for demonstranterne her i København.«

Torsdag aften oplyste Københavns Politis presseafdeling til Jyllands-Posten, at politidirektør Thorkild Fogde ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Om temaet

Hvem bad politiet gribe ind overfor en gruppe Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg – og dermed krænke deres ytringsfrihed? Blev der efterfølgende bevidst løjet om ordren, så både Folketinget, domstolene og befolkningen i tre år har fået urigtige oplysninger? Det er hovedspørgsmålene, som politiklagemyndigheden, domstolene og en undersøgelseskommission nu skal afdække i den såkaldte Tibet-sag. Sagen, der startede med små tibetanske flag, men som har udviklet sig til en skandale.

Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her