Forslag om kropskameraer til politiet er strandet

Trods gode erfaringer fra udlandet kan Folketingets partier ikke enes om forslag.

Artiklens øverste billede
Forsøg fra udlandet viser, at kropskameraer som dette, kan reducere antallet af borgerklager over politiet markant og samtidig reducere politiets brug af magt overfor borgerne.

Selvom politistyrker i andre lande har gode erfaringer med at udstyre politibetjente med et såkaldt kropskamera, ser det ikke ud til, at brugen af kropskameraer bliver obligatorisk for danske betjente foreløbig.

Et forslag fra Enhedslisten - om at udstyre danske politibetjente med kropskamera i en forsøgsperiode - har nemlig mødt modstand i Folketingets retsudvalg.

Brugen af kropskameraer skulle ifølge Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, forbedre både borgernes og betjentenes retssikkerhed.

"Vi fremsatte forslaget, fordi man i udlandet har rigtig gode erfaringer med kropskameraer, og fordi det med video- og lydoptagelser fra kameraerne ville blive muligt, både for borgere og politiet, at dokumentere, hvad der er sket i konkrete situationer," siger hun til Jyllands-Posten.

Dansk politi kan i dag bruge og bruger i nogen sammenhænge allerede kropskameraer, men det er ikke udbredt og ikke obligatorisk for betjentene at bære kropskamera.

Eksempelvis har Københavns Politi i en periode anvendt kropskameraer ved patruljering på Christiania, og i forbindelse med fremsættelsen af Enhedslistens forslag udtalte politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politis Task Force Pusher Street til avisen Information:

"Vi har gode erfaringer med kropskameraer. De hjælper os med at fange nogle af de banditter, vi ellers ikke ville få fat i. Vores øjne kan opfange noget, men kameraerne opfanger ofte noget andet, og derfor bruger vi dem i stor stil."

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, var modsat Steffen Thaaning langt fra begejstret for forslaget. Fordi optagelser fra kameraerne, ifølge Enhedslistens forslag, ikke kun skulle bruges af politiet, men også skulle kunne anvendes af borgere i forbindelse med borgerklager over politiet, ser han forslaget som udtryk for en manglende tillid til politiet.

"Hvis ikke man har tillid til politiet, så luk det da. Den tillid må vi simpelthen have i et retssamfund, at det politimanden siger, det er rigtigt. Man er simpelthen nødt til at vove det ene øje og tro på, at vi ikke stjæler fra de kriminelle, at vi ikke overfalder borgerne - at vi har ordentlige, fornuftige politibetjente," udtalte Oxfeldt i oktober, sidste år.

Ifølge Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, støtter Dansk Folkeparti principielt brugen af kropskameraer, men partiet vil ikke være med til at gøre det obligatorisk for politiet at bære kamera.

"Der kan være situationer, hvor det kan gå ud over borgernes retssikkerhed, at politiet bruger kamera. For eksempel hvis politiet er inde i folks private hjem for at udrede husspetakler, eller når de er ude og underrette pårørende om dødsfald," siger han til Jyllands-Posten.

"Vi mener, at politiet skal have midler til at indkøbe kropskameraer, men vi mener samtidig, at det må være op til politiet selv, hvornår de mener, de skal bruges."

At De Konservative, efter oprindeligt at have støttet forslaget, endte med at stemme imod, skyldes ifølge partiets daværende retsordfører, Tom Behnke, at Enhedslistens forslag ikke indeholdt konkrete retningslinjer for, hvornår kameraerne skulle bruges.

"Kropskameraer kan forbedre både borgernes og den enkelte betjents retssikkerhed, og erfaringen viser, at de kan være med til at forebygge mange uberettigede klager fra borgere mod betjente, men det er vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvornår kameraerne skal bruges og hvordan optagelserne må bruges. Hvis kameraerne optager lyd og billeder hele tiden, vil det jo eksempelvis give politiledelsen indsigt i den enkelte betjents toiletbesøg og private samtaler med konen," forklarer Tom Behnke til Jyllands-Posten og fortsætter:

"Den slags overvejelser indeholdt Enhedslistens forslag ikke, og derfor kunne vi ikke stemme for."

Den forklaring overrasker Enhedslistens Pernille Skipper.

"Vores forslag var jo netop en forsøgsordning, for at man kunne blive klogere på, hvordan kropskameraer kunne være til gavn både for politiet og borgerne. Vi har på intet tidspunkt afvist at diskutere de nærmere retningslinjer, og ser gerne at der bliver nedsat et ekspertudvalg til at udarbejde konkrete retningslinjer for, hvor og hvordan kameraerne kan bruges."

Selvom Enhedslistens forslag strandede i Retsudvalget, er hverken Dansk Folkeparti eller Konservative afvisende overfor at tage det op igen efter folketingsvalget, og Pernille Skipper bebuder, at det helt klart vil ske.

"Hvis både DF og Konservative støtter forslaget, så lad os få diskuteret, hvordan vi kan finde en løsning, partierne kan enes om. Det vigtige her er jo borgernes og betjentenes retssikkerhed," siger hun.

I London har et forsøg med kropskameraer til 550 betjente vist sig at være så stor en succes, at bystyret, et halvt år før planlagt, har vedtaget at gøre forsøget permanent og investere mere end 100 mio. kr. i kropskameraer til byens 20.000 betjente.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.