Thorning under pres efter misinformation om jødesikkerhed

Regeringen kritiseres for at have tegnet et forkert billede af sikkerhedssituationen under terrorangrebet.

Artiklens øverste billede
På et pressemøde onsdag aften kritiserede Mette Frederiksen, at der gik for lang tid, før politiet ankom. Desuden blev der fremlagt en lang række andre kritikpunkter af politiarbejdet efter angrebet. Arkivfoto

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtalte to dage efter terrorangrebet mod Danmark, at sikkerheden omkring den jødiske synagoge havde været tilstrækkelig. En redegørelse fra Justitsministeriet viser nu det modsatte.

På et internationalt pressemøde sagde statsministeren, at sikkerheden ved synagogen straks blev forhøjet efter skyderiet ved Krudttønden:

»Så snart angrebet skete lørdag eftermiddag, øgede det danske politi – efter en standardprocedure – øjeblikkeligt sikkerheden ved synagogen.«

Ifølge redegørelsen gik der dog næsten fire timer, før politiet ankom. I mellemtiden var gæster ankommet ubevogtet til en konfirmationsfest, som PET ellers på forhånd var orienteret om.

Ifølge justitsminister Mette Frederiksen (S) er »der tale om en klar fejl« fra PET’s side.

På et pressemøde onsdag aften kritiserede hun, at der gik for lang tid, før politiet ankom. Desuden blev der fremlagt en lang række andre kritikpunkter af politiarbejdet efter angrebet.

Billedet står i skarp kontrast til Thornings udlægning den 16. februar:

»Jeg vil også understrege, at det, som vi var vidner til lørdag og søndag, tydeligt understregede, at sikkerheden er i orden,« sagde hun.

Ifølge Mette Frederiksen skyldes de modstridende oplysninger, at regeringstoppen var fejlinformeret af PET, hvor chefen, Jens Madsen, nu fratræder sin stilling.

»Jeg kan bare konstatere, at det billede, vi kan se tegne sig med evalueringen – som er det korrekte – ikke umiddelbart er det, der er bibragt regeringen,« sagde Frederiksen med henvisning til PET.

Politisk pres

Vildledning fra myndighederne eller ej. På Christiansborg udløser afsløringerne et krav om at placere et politisk ansvar for problemerne.

Statsministeren står over for at skulle forklare sig til Folketinget, og justitsministeren skal i samråd om sagen. Imens overvejes det i partierne, om hele forløbet ligefrem kalder på en uvildig undersøgelse:

Hos Enhedslisten vil retsordfører Pernille Skipper ikke udelukke, at forløbet kan ende der.

»Om der er behov for en uafhængig undersøgelse, er for tidligt at sige, før vi er kommet mere til bunds i sagen. Men jeg vil heller ikke afvise det,« siger hun.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er parat til at placere et politisk ansvar hos regeringstoppen.

»Det er problematisk, at statsministeren har givet offentligheden indtryk af, at der var styr på sikkerheden, når vi nu ved, at det ikke var rigtigt. Den fejlinformering må statsministeren påtage sig det politiske ansvar for i stedet for skubbe det ud på myndighederne. Man kan ikke lade være med at få den tanke, om den afgående PET-chef bare skal være syndebuk for regeringen,« siger han og efterlyser yderligere oplysninger om regeringens kontakt med PET:

»Vi ved ikke, hvad der præcis er sket. Det ville justitsministeren ikke svare på, og det kunne jo være, fordi det ikke var rigtigt.«

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at både justits- og statsministeren skal have en næse: »Der skal placeres et politisk ansvar i form af en kraftig påtale fra Folketingets side.«

Hvis stats- og justitsministeren er blevet vildledt af PET, har de forsømt deres pligter og været »både blinde og døve«, mener Peter Skaarup og minder om, at jøderne flere gange har gjort opmærksom på sikkerhedsproblemer.

Hos SF retter retsordfører Karina Lorentzen kritikken mod PET.

»Det holder ikke, at statsministeren bliver sendt i byen med forkerte oplysninger. Det er uacceptabelt,« siger hun og »tør ikke endnu tage stilling til« de politiske konsekvenser i forhold til det samlede billede, hvor hun ser flere »åbenlyse problemer«.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.