Den dræbte fra Krudttønden var filminstruktør Finn Nørgaard

Den 55-årige mand, som lørdag eftermiddag blev skudt på Østerbro, er identificeret, skriver Ekstra Bladet.

Det første offer for gerningsmanden, der lørdag og søndag skød og dræbte to personer i København, var den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard.

Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med et øjenvidne, der kendte den 55-årige.

"Jeg genkendte offeret. Han lå og rallede på jorden. Jeg havde talt med ham før skyderiet. Jeg ved ikke, hvorfor han opholdt sig der, hvor han blev dræbt," siger vidnet - fotografen Peter Bak - som var til stede ved debatmødet på Krudttønden.

Finn Nørgaard deltog i et arrangement om blasfemi, kunst og ytringsfrihed på kulturhuset Krudttønden, da en person med et automatvåben skød ind i rummet. Den 55-årige befandt sig uden for stedet, da han blev skudt.

Under angrebet blev tre betjente såret af skud. Alle er uden for livsfare.

Finn Nørgaard var uddannet cand.phil. i Film og Kommunikation fra Københavns Universitet.

Gennem 1990'erne arbejdede han som producer på DR og har siden været producer og instruktør på flere film, både dokumentarer og spillefilm. Bl.a. står han som producent bag dokumentaren om Steppeulvene, "Kun for forrykte", fra 1988.

Efter attentatet ved Krudttønden, hvor bl.a. Muhammed-tegneren Lars Vilks befandt sig, flygtede gerningsmanden fra stedet. Politiet sporede ham senere på dagen til mandens formodede bopæl på Nørrebro, hvortil han tog en taxa.

Hvor gerningsmanden befandt sig lørdag aften, vides ikke, men politiet vurderer, at det var den samme mand, som kl. 00:50 angreb en synagoge i Krystalgade i København K og dræbte en vagt ved porten med skud.

Senere på natten dræbte politiet den formodede dobbeltmorder ved en aktion nær hans hjem på Nørrebro. Politiet er søndag middag stadig ved at ransage og undersøge lejligheder i området.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.