Dom: Udnyttelse var ikke menneskehandel

Retssag: Dansk-serbere slap for dom for menneskehandel efter at have indkvarteret rumænere i en garage og udnyttet dem. Politikere vil se på sagen.

Artiklens øverste billede
Flere rumænere gjorde rent på skoler under ”kummerlige forhold”, bl.a. her på Hampelandsskolen i Ølstykke. Arkivfoto: Mik Eskestad

Tvang er ikke at hjælpe en gruppe rumænere til Danmark, indkvartere dem under »usle« forhold i en garage, lade dem besørge i haven og beskæftige dem med rengøring i op til 20 timer i døgnet til en »ussel« løn. Tvang er heller ikke at løbe efter to rumænere med en stor køkkenkniv.

Det konkluderede dommeren i den såkaldte »garagesag« onsdag i Helsingør Ret.

Anklager Kristine Scharling var gået efter at få to herboende dansk-serbere dømt for menneskehandel og tvang. Men selvom dommeren mente, at der var tale om udnyttelse, så var der ikke tale om tvang og handel med mennesker, lød det. I stedet valgte dommeren at dømme for åger, der handler om at udnytte andres svaghed økonomisk.

Proka Petrovic på 53 år og hans 36-årige søn, Dimitrije Dahl, blev idømt henholdsvis 2,5 år og 2 års fængsel. Det er noget lavere end de 4-4,5 års fængsel, som anklagemyndigheden gik efter.

Der var ikke nogen, der fik tæsk med en pind fra morgen til aften i den her sag.

Kristine Scharling, anklager

Kristine Scharling har tidligere kaldt bestemmelsen om menneskehandel »vanskelig at bruge«. Hun mener, at den er skrevet ud fra utidssvarende og knudrede, internationale konventioner. Det synspunkt fik hun en vis opbakning til onsdag, da dommeren i sagen kaldte paragraffen om menneskehandel »problematisk« og »uhåndterbar« og valgte ikke at dømme efter den.

»Når selv dommeren siger, at det er en svær bestemmelse at arbejde med, er det et hint til lovgiverne,« sagde Kristine Scharling efter dommen.

»Der var ikke nogen, der fik tæsk med en pind fra morgen til aften i den her sag, det var mere psykisk vold, og det er der ikke taget højde for i forarbejdet til bestemmelsen, der bygger på en konvention fra 1930, hvor verden så meget anderledes ud,« siger hun.

Uklar bestemmelse

Juraprofessor Jørn Vestergaard giver anklageren ret i, at bestemmelsen er svær at håndtere.

»Bestemmelsen om menneskehandel rummer ganske rigtigt mange uklarheder. Det skyldes bl.a., at den til dels er sat sammen af begreber, som er hentet fra internationale konventioner og EU-regler. Disse er i sig selv uklare, og på enkelte punkter er der i øvrigt anvendt andre formuleringer i straffeloven end i konventionerne, hvilket ikke ligefrem skaber mere klarhed,« skriver han i en mail. Han mener dog, at bestemmelsen bør kunne håndteres i en retssal.

Men menneskehandels-paragraffens knudrede formuleringer og mangel på omtale af nutidig tvang får nu flere politikere på Christiansborg til at bede justitsministeren om at se på paragraffen.

»Statistikken for menneskehandel viser, at der er mange sigtelser, men få domme. Det er et tegn på, at det kan blive for kompliceret at dømme i sådanne sager. Derfor må Retsudvalget bede justitsministeren forklare, hvordan det kan være, at dommer og anklager finder lovgivningen for uhensigtsmæssigt indrettet,« siger Peter Skaarup (DF).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Karen Hækkerup (S), men retsordfører Trine Bramsen (S) oplyser i en sms, at hun vil lytte til argumenterne og »være villig til at ændre, hvis der er grundlag for forbedring«.

»Usympatisk«

Karsten Lauritzen (V) siger, at der er noget, »der tyder på, at lovgivningen ikke er tilstrækkelig«. Han vil dog vente med at tage endelig stilling, til en af sagerne er blevet prøvet i landsretten. SF ønsker også svar fra ministeren.

»Jeg vil bede ministeren om en redegørelse, for der er noget, der tyder på, at vi ikke har haft blik for, at der bliver udnyttet mennesker til tvangsarbejde og ikke bare til prostitution. Vi må have en paragraf, som vi kan bruge. Sagen er meget grov, og hvis ikke det er menneskehandel, hvad er det så,« spørger Karina Lorentzen (SF).

Anklager Kristine Scharling skal nu diskutere med statsadvokaten, om sagen skal ankes til landsretten. Proka Petrovics forsvarer har allerede anket til strafnedsættelse, og Dimitrije Dahls overvejer det.

»Jeg er glad for, at de har frifundet for menneskehandel, men jeg synes, at to et halvt år for åger er meget højere end det, man normalt ville give,« siger Proka Petrovics forsvarer, Jesper Storm Thygesen.

Han tror, at strafniveauet for åger ligger væsentligt højere end normalt for at kompensere for, at man ikke kunne dømme for menneskehandel. En paragraf, han erkender er meget vanskelig at bruge i praksis. Han mener heller ikke, at der er tale om åger, men han er ikke sikker på, at han vil anke straffen på det punkt.

»Det er usympatisk, det der er foregået, det vil de fleste nok synes, så jeg er ikke sikker på, at vi får noget ud af at anke,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen