Annonce
Politi og retsvæsen

Lars Hedegaard tordner mod medierne fra sit skjul

Hedegaard er tilbage i islam-debatten, mens politiet stadig leder efter røde postjakker.

Lars Hedegaard er sikker på, hvor gerningsmanden til mordforsøget mod ham skal findes, det er politiet dog knap så sikre på. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix

Angrebet på Trykkefrihedselskabets formand Lars Hedegaard får ikke den markante islam-debattør til at holde igen med sine udtalelser.

Selvom han tilsyneladende stadig befinder sig på et sikret sted under PET's beskyttelse, så har han netop skrevet en klumme, hvor han tordner mod de danske mediers reaktion på mordforsøget, han langer især ud efter Politiken. 

"Chefredaktør Lidegaards leder på forsiden starter med at udtrykke sin glæde over, at jeg ikke er død, men går hurtigt over til at forklare, hvilket usselt kryb jeg er – med alle mine ”forvrøvlede, hadefulde og fornedrende udtalelser om muslimer i Danmark,” skriver han i en blog på Trykkefrihedsselskabets netmagasin Sappho.

En af disse barbarer stod uden for min dør i tirsdags, og jeg er bange for, at der er adskilligt flere af hans slags.
Lars Hedegaard

"Foretrækker hellige krigere"

Det får ham bl.a. til at anklage medierne og i særdeleshed Politiken for ikke at vise den fornødne solidaritet.

"Hvis det skal gøre det ud for solidaritet med en mand, der få timer forinden måtte slås for sit liv, så foretrækker jeg de hellige krigere, der i det mindste ikke lægger skjul på deres hensigter," skriver han.

Jyllands-Posten har, uden held, forsøgt at få fat i Politikens chefredaktør Bo Lidegaard for en kommentar.

Politikerne får også en bredside fra manden med de markante holdninger.

[...] Der er altså rigtig mange rigtige postbude rundt omkring [...]
Jørgen Skov, efterforskningsleder

Barbariske anskuelser

"Vender vi os til de politiske reaktioner, så er man også her ved at opbygge en myte om, at i farens stund stod alle sammen om at værne ytringsfriheden," lyder det.

Det mener han dog ikke var tilfældet, og langer ud efter alle andre partier end Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

"De vil ikke gribe effektivt ind mod de – få eller mange – indvandrede muslimer, som ikke er kommet til landet for at lade sig integrere, eller fordi de elsker frihed, lighed og demokrati, men fordi Danmark er et godt sted at modtage offentlig understøttelse, mens man frit kan udbrede sine barbariske anskuelser og true etniske danskere på livet," lyder det.

Ikke så sikre

Lars Hedegaard er overbevist om, at det er i denne gruppe at hans overfaldsmand skal findes.

Signalement

Politiet efterlyser vidner, der har set en mand med følgende signalement i området omkring Pelargonievej søndag, mandag og tirsdag:

Mand på ca. 25 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning og med et mellemøstligt udseende.

Gerningsmanden havde meget mørkt hår, det var halvlangt og krøllet, det var muligvis en paryk, han havde desuden skægstubbe.

Han bar en postlignende rød jakke med et post symbol på ryggen, jakken var muligvis af nylon.

Politiet kan kontaktes på 114

"En af disse barbarer stod uden for min dør i tirsdags, og jeg er bange for, at der er adskilligt flere af hans slags," skriver han.

Politiet er dog ikke sikker på, at gerningsmanden skal findes blandt muslimer.

Zoologisk Have

Det holder stadig alle muligheder åbne, siger efterforskningsleder Jørgen Skov til Jyllands-Posten.

"Vi kan ikke sige noget om motivet endnu. Jeg er med på Lars Hedegaards vinkler, men vi kan ikke sige noget om motivet, det er for tidligt. Vi afviser ikke noget, og lægger os ikke fast på noget. Det er standard, at vi selvfølgelig holder alle muligheder åbne," lyder det.

Politiet er stadig ikke sikker på, hvor den formodede gerningsmand løb hen, da han tilsyneladende havde forsøgt at skyde Lars Hedegaard i døren til hans bolig på Pelargonievej på Frederiksberg. Et vidne er sikker på, at han har set en mand i en rød jakke springe over hegnet til den nærliggende Zoologisk Have, men politiet er stadig i gang med at indsamle videomateriale. 

Mange uger

"Vi er i fuld gang med at se på video og samle det ind. I drømmer ikke om, hvor mange forretninger og boligforeninger, der har videoovervågning. Det kommer til at tage mange, mange uger før vi er igennem det," siger han.

Gerningsmanden bar tilsyneladende en rød nylonjakke med postlogo på ryggen ved mordforsøget og muligvis en paryk, det er dog endnu ikke lykkedes politiet at finde hverken jakke eller paryk.

"Vi har fundet flere jakker, røde trøjer og heldragter, men ikke nogle som vi mener, er den, han har haft på," lyder det.

Mange rigtige postbude

Ekstra Bladet har tidligere talt med en ekspedient i Frederiksberg Centret, som mente, at han havde set en mand i en rød postjakke før mordforsøget tirsdag kl. 11.21, og det forhold at gerningsmanden tilsyneladende havde en postjakke på, giver politiet kvaler.

"Den slags oplysninger har vi fået rigtig mange af, og der er altså rigtig mange rigtige postbude rundt omkring, vi har også talt med postvæsenet om deres uniformering. Vi har fået rigtig mange henvendelser om postbude, hvor det helt sikkert er postbude, man har set og ikke vores gerningsmand," siger Jørgen Skov.

Politiet vil dog stadig gerne have oplysninger om postbude, postjakker og parykker.

"Det skal ikke forstås sådan, at vi ikke vil have henvendelser, det vil vi meget gerne. Det skal forstås sådan, at vi har undersøgt de henvendelser, vi har fået, og det har ikke bragt os videre. Vi er i særdeleshed interesserede i dem, der har været i gerningsområdet tirsdag og to dage forinden. Vi er ikke kun interesserede i dem, der har været på Azaleavej og Pelargonievej, som er to villaveje, hvor der ikke kommer så mange mennesker, men også i folk, der har været på Roskildevej og Søndre Fasanvej, hvor der kommer rigtig mange mennesker," siger han.

Lars Hedegaard: Som et lyn fra en klar himmel

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Socialdemokratiet i balanceakt om udlændinge: »Det er på tide at sige fra«

Socialdemokratiet nægter at slække på integrationen – stik imod grundtanken i efterårets store udlændingepolitiske slagnummer. Derfor er partiet, som har støttet størstedelen af regeringens stramninger de seneste år, imod flere af de forslag, som nu er på bordet. Det store parti er ude i en svær balancegang.
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her