Ingen tiltales for 88 skud i Tåstrup

Ingen af de anholdte stilles til ansvar for de 88 skud, som blev affyret under et voldsomt opgør i Taastrupgaard i december 2007.

Artiklens øverste billede

Statsadvokaten har opgivet at rejse tiltale mod de seks mænd, der blev anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Tilsyneladende var to brødre mål for en gruppe angribere, og politiet mente, at brødrene svarede igen med samme mønt. Men nu har anklagemyndigheden konkluderet, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod de seks mænd, der har været sigtet.

- Det er ikke muligt at løfte bevisbyrden, siger politiadvokat Ole Weikop i Københavns Vestegns Politi.

De mange projektiler sårede ingen i bebyggelsen, men kuglerne ramte vinduer og døre om aftenen den 11. december 2007, da sammenstødet udfoldede sig på en parkeringsplads. Politiet har tidligere sagt, det var helt tilfældigt, at opgøret fandt sted netop ved Taastrupgaard.

Afgørelsen om at opgive en straffesag skyldes, at efterforskerne har mødt tavshed hele vejen rundt under de mange afhøringer.

- Vi står i en situation, hvor vi ikke kan fastlægge, hvad der er sket, siger Ole Weikop.

Derimod vil nogle blive stillet for retten på grund af fund af skydevåben og andre lovovertrædelser.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen