I laden voksede 2000 skunkplanter

<p>Politiet afslørede i nat et større skunk-laboratorium på en landejendom ved Haderslev. 10 kilo af den stærke hash var klar til salg.</p>

Artiklens øverste billede

Syd- og Sønderjyllands Politi slog kl. tre i nat til mod en landejendom ved Haderslev, der som forventet viste sig at være et camoufleret skunklaboratorium.

Skunk er hjemmeavlet, særlig stærk hash.

Både specialpatruljer, narkohunde og politihunde var sat ind mod ejendommen, der ligger i Bevtoft-området, og de beslaglagde omkring 2000 planter, deraf 10 kilo forarbejdet skunk klar til salg, oplyser politiet.

Professionelt indrettet

Halvdelen af loftet var indrettet til et 150 kvm meter stort væksthus og forarbejdningsrum. Alt var professionelt indrettet med særligt laboratorium til fremdrivning af stiklinger, lamper, udsugning og gødning.

Den anden halvdel af loftet var ved at blive indrettet og udbygget med blandt andet kraftig isolering af sider og tag. Formodentlig som udvidelse af drivhuset, formoder politiet.

På ejendommen blev en dansk mand anholdt, og der kan forventes flere anholdelser i sagen.

Politiet har haft ejendommen under overvågning i en periode og valgte altså at slå til i nat, fremgår det af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen