Pengeskabstyve på spil i Fredericia

<p>Politiet leder efter tyve, der i nat har været flittige med kobenet i Fredericia.</p>

To firmaer i Fredericia har i nat haft indbrud.

Det ene indbrud fandt sted hos et udlejningsfirma på Vesterbrogade, mens det andet skete hos et byggemarked på Rødebanke.

”Brugen af koben til at skaffe sig adgang begge steder, tyder på at det er samme gerningsmand eller mænd. Vi er ved at undersøge stederne og håber på at finde nogle spor, siger Bo Fischer fra politiet i Fredericia til jp.dk.

Begge pengeskabs-indbrud blev anmeldt tirsdag morgen, og det er endnu ikke opgjort, hvor store værdier tyvene slap af sted med.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der kan have set noget mistænkeligt i områderne fra kl. 23 mandag aften til tirsdag morgen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen