Ny anholdelse i nytårs-drab

Politiet har anholdt endnu en person i sagen om drabet på en 37-årig mand på diskotek Søpavillonen nytårsmorgen. Den 25-årige mand meldte sig selv til Københavns Politi i formiddag.

Manden sigtes for meddelagtighed i drabet på den 37-årige M'Hamed Seghaou, der tidligt om morgenen 1. januar mistede livet, da han blev stukket ned under tumulter på dansestedet. Festen var netop slut, da der opstod uro. Angiveligt forsøgte Seghaou at lægge en dæmper på gemytterne, da en gruppe optrådte provokerende.

I forvejen sidder en mand på 23 år fra Nørrebro varetægtsfængslet i sagen.

Den netop anholdte fremstilles i grundlovsforhør i morgen i Dommervagten.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen